Muligheder uden for skolen

Mange handicappede børn, der går i lokale institutioner og skoler er sjældent sammen med andre handicappede som dem selv. Det er også sværere for et handicappet barn at finde fritidsinteresser at gå til, end det er for andre børn. Der kan være langt til en idræts- eller ungdomsklub, hvor adgangsforholdene er gode, aktiviteterne tilrettelagt for handicappede, og hvor det handicappede barn let kan glide ind i kammeratskabet.

Det er svært at undgå, at handicappede børn ind imellem oplever, at deres handicap afholder dem fra at deltage i leg og fællesskab med andre børn. Skolen må derfor anstrenge sig for at skabe interesse for fx idræt hos den handicappede elev og formidle kendskab og kontakt til relevante fritidstilbud, således at eleven og dennes forældre motiveres til at gøre den særlige indsats, det ofte er at organisere deltagelse i fritidsaktiviteter.

De fleste handicappede er glade for at gå i deres lokale skole sammen med andre ikke-handicappede børn, men samtidig kan de opleve det befriende og afslappende at komme nogle steder, hvor alt foregår på deres præmisser. Et handicappet barn kan have brug for at snakke med andre børn, der har samme eller lignende handicap og oplevelser som det selv. Det kan give en mere positiv og realistisk opfattelse af deres egne ressourcer og muligheder.