Forord

Det er utrolig vigtigt at være god til at læse, for at man kan klare sig i vores samfund. Det er også vigtigt for at kunne klare sig i skolen: læsning er et redskab i de fleste fag. Derfor er der naturligvis også meget fokus på, hvordan skolen klarer opgaven at lære eleverne at læse. I de senere år har vi gang på gang hørt, at denne opgave klarede den danske skole ikke særlig godt. Den første landsdækkende undersøgelse af voksne danskeres læsevanskeligheder viste, at 400.000 voksne, hvad der svarer til 12%, har vanskeligheder med at læse de mest udbredte, dagligdags tekster.

Den store internationale læseundersøgelse (IEA-undersøgelsen 1989-92) viste, at danske elever i 3. klasse læser markant ringere end elever i samme aldersgruppe i næsten alle andre af de deltagende lande. I særdeleshed er forskellen mellem de danske elever og eleverne fra de andre nordiske lande slående, og denne forskel gælder, både hvad angår hastighed og sikkerhed i læsning. I 8. klasse har de danske elever indhentet gennemsnittet for de øvrige lande, men ligger stadig efter de andre nordiske.

Bl.a. med baggrund i ovennævnte nedsatte Undervisningsministeriet i 1992 en rådgivningsgruppe om læsefærdighed med professor Carsten Elbro som formand. Udvalget publicerede i 1993 rapporten "Råd til bedre læsning". Rapporten rummer anbefalinger til almindelig pædagogisk praksis. Den har detaljerede forslag til forbedring af lærernes faglige kvalifikationer inden for læsning, og den afsluttes med en række forslag til forskningsaktiviteter.

Dette temahæfte "Læsning - hvordan får vi godt begyndt?" er et forsøg på at tage et spadestik dybere i forhold til rapporten "Råd til bedre læsnings" anbefalinger til almindelig pædagogisk praksis.

Målgruppen for temahæftet er lærere på indskolingstrinnene. Temahæftet er især tænkt som en håndsrækning til den lærer, der ikke føler sig helt ajour med den nyeste viden om undervisning i læsning. Ifølge "Råd til bedre læsning" er der stort behov for forbedring af undervisningen om læsning på læreruddannelsen og i lærernes efteruddannelse. Temahæftet er ikke en grundbog til brug herfor. Dette temahæfte sigter altså alene på at være en håndsrækning på den enkelte skole, hvor man udnytter de ressourcer, der er: erfarne dansklærere, specialundervisningslærere og kommunale konsulenter som 'specialister’ for mindre erfarne lærere. Skolelederens ansvar, for at dette samarbejde kommer i gang, understreges.

Den læser, der uden omsvøb vil gå direkte til sagen, kan begynde med kapitlerne "Læsning og læseundervisning i børnehaveklasse, 1. - og 2. klasse" og "Organisering af læseundervisningen". Disse to kapitler beskriver henholdsvis læseundervisningens indhold og organisation.

Det første kapitel beskriver kort, hvad læsning er, og i kapitlet "Udgangspunkter for læseundervisningen" beskrives forfattergruppens teorigrundlag. I det sidste kapitel slutter temahæftet med en kommenteret oversigt over "De seneste års forskning på læseområdet".

Temahæftet er skrevet af en arbejdsgruppe bestående af læsekonsulenter, danskkonsulenter og skolebibliotekarer. Det er alle personer, der lokalt har erfaring med rådgivning af kolleger, når det drejer sig om at lære elever at læse. Arbejdsgruppen bestod af læsekonsulenterne, Kirsten Andersson, Silkeborg, Käte Dueled, Køge, Lis Hjortsø og Kirsten Ærø, Brøndby, danskkonsulent Lene Herholdt Poulsen, Helsingør, skolebibliotekar Grete Sonne, København, fagkonsulent Karin Erbo Jensen, Undervisningsministeriet, og pædagogisk konsulent Poul Erik Pagaard, Undervisningsministeriet (formand). Pædagogisk konsulent Poul Erik Pagaard og undervisningskonsulent Sten Sjørslev, begge Undervisningsministeriet, har stået for den endelige redigering af manuskriptet.

Undervisningsministeriet, oktober 1994

Ivan Sørensen /
Poul Erik Pagaard