Informationsteknologi og uddannelse
Undervisningsministeriet, 1997
Forord
Integrationen af informationsteknologi i undervisningen er et centralt område i sikringen af kvalitet i uddannelsessystemet. Der er to ligevægtige begrundelser for at informationsteknologi skal integreres i undervisningen: Eleverne skal gøres fortrolige med brugen af informationsteknologi, da alle job i fremtidens samfund vil være afhængige heraf, og informationsteknologi skal bruges i undervisningen for at give denne større kvalitet og gøre den mere effektiv.
Denne redegørelse om IT-strategien på uddannelsesområdet er samtidig et IT-uddannelsespolitisk oplæg, der bl.a. skal sikre et overblik over ministeriets indsats med henblik på at fremme integrationen af informationsteknologi på uddannelsesområdet. Oplægget skal danne grundlaget for en debat om fremtidens uddannelsespolitik på IT-området. De strategiske målsætninger og centrale indsatsområder, som opstilles vil blive drøftet indgående på et seminar, som vil blive afholdt som et led i det videre arbejde med formuleringen af en samlet IT-uddannelsespolitik.
Jeg håber, at redegørelsen vil danne udgangspunkt for en livlig og udbytterig debat.
Ole Vig Jensen
Indledning
Informationssamfundet udfordrer uddannelsessystemet
Hurtig, effektiv og global kommunikation af viden har de seneste år skabt et nyt grundlag for samarbejde og samspil såvel nationalt som internationalt. Den stadig større rolle informationsteknologien har fået for samfundsudviklingen gør det nødvendigt offensivt at forholde sig til informationssamfundets udfordringer.
Regeringens IT-politiske redegørelser til Folketinget og årlige IT-handlingsplaner er udtryk for, at regeringen tager udviklingen af informationssamfundet alvorligt og ser det offentlige som spydspids på udvalgte områder. Uddannelsesområdet er et af de helt centrale områder i denne sammenhæng.
Der stilles allerede i dag nye og større krav til såvel den enkeltes centrale kvalifikationer som forståelse af og viden om konsekvenserne af indførelse af informationsteknologi for en virksomheds arbejde og organisation. Virksomhederne er ikke længere tvunget til at samle alle funktioner på et sted. De videnstunge funktioner som fx udviklings- og markedsføringsenhederne kan placeres i lande, hvor arbejdsmarkedet kan tilbyde medarbejdere med et højt uddannelsesniveau, mens selve produktionen kan flyttes til lande med lave lønomkostninger. Konsekvensen er, at effektiv håndtering, bearbejdning, koordination og administration af virksomhedernes ressourcer er afgørende for den enkelte virksomheds konkurrenceevne.
Udviklingen har samtidig ført til, at mange virksomheder bevæger sig fra primært at være produktorienteret til i højere grad at være markeds- og serviceorienteret, således at produkter udvikles og markedsføres i tæt kontakt med forbrugere og andre virksomheder. Dette betyder bl.a., at information og viden i sig selv er blevet et produkt.
Informationsteknologien er imidlertid ikke bundet til en bestemt branche eller et bestemte fag. Rutinearbejde forsvinder over alt i takt med de organisatoriske omstillinger, som IT medfører. De enkelte arbejdsfunktioner bliver mere komplekse, og der stilles nye og større krav til den enkelte medarbejders kvalifikationer og kompetence. Den enkelte kommer dermed i stigende grad til at skulle agere selvstændigt ud fra en helhedsforståelse af virksomhedens mål og aktiviteter.
I et samfund, der bliver mere og mere afhængig af information og vidensbearbejdning, stilles der derfor krav til, at den enkelte har et solidt og bredt uddannelsesmæssigt fundament at bygge på. En uddannelsespolitisk satsning i informationssamfundet skal sikre, at
Udfordringen gælder derfor ikke kun virksomhederne. Den enkelte, der er på arbejdsmarkedet, på vej ind på arbejdsmarkedet eller under uddannelse, vil komme til at opleve et stigende pres for løbende faglig og personlig udvikling. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at udviklingen mod en global arbejdsdeling vil betyde stadig færre arbejdspladser til de kortuddannede og en vækst i arbejdspladser til den del af arbejdskraften, der har en længerevarende uddannelse. Kun hvis samfundet satser på et højt uddannelsesniveau for befolkningen som helhed og får den enkelte borger engageret i livslang læring, kan Danmark fastholde konkurrenceevnen og udbygge et arbejdsmarked, der - i den globale konkurrence om arbejdspladser - allerede i dag er under stort pres.
De følgende strategiske målsætninger er udtryk for, at Undervisningsministeriet er parat til at tage udfordringen op.
Strategiske målsætninger
Nøgleord i fremtidens uddannelsessystem: vidensproduktion, geografisk og tidsmæssig uafhængighed, pædagogisk og strukturel nytænkning
En IT-uddannelsespolitik skal sikre:
Tidssvarende kvalifikationer i informationssamfundet
Tidssvarende kvalifikationer erhvervet på baggrund af et højt uddannelsesniveau generelt i befolkningen er afgørende for, at Danmark kan fastholde konkurrenceevnen og sin del af det globale arbejdsmarked i informationssamfundet. IT-færdigheder og -forståelse er derfor helt centrale forudsætninger for den enkelte i dag og især i tiden fremover.
Fordelen ved brug af informationsteknologi er, at tidskrævende arbejdsrutiner i højere grad kan løses ved hjælp af informationsteknologi, og derved kan tiden i stedet anvendes på at kommunikere og informere, på informationsbearbejdning og på vidensproduktion.
Det betyder på det faglige plan, at evnen til at skabe sig et overblik, og sortere og vælge mellem oplysninger bliver helt centrale færdigheder. Kun ved hjælp heraf kan den stigende informationsmængde bruges til egne behov og til at øge beslutningshastighed og vidensproduktion. Samtidig er brugerens overblik over informationsteknologiens potentiale en nødvendighed for en rationel anvendelse.
Derfor er det nødvendigt at få udviklet såvel faglige færdigheder som grundlæggende IT-betjeningsfærdigheder. IT-færdigheder tilegnes primært gennem en lang brugserfaring. Derfor er det en del af ministeriets strategi, at uddannelsessystemet skal indrettes, således at elever og de studerende vænnes til at opfatte IT som et redskab til brug i læringsprocessen.
Integration af nye pædagogiske muligheder
Nye pædagogiske muligheder skal udforskes og afprøves, ligesom nye kommunikationsformer skal vinde indpas blandt uddannelsessøgende, undervisere og uddannelsessektoren som helhed. Undervisningsministeriets IT-uddannelsespolitiske satsning omfatter forskning, udvikling og formidling, herunder at der skabes rammer for erfaringsudveksling og -spredning blandt uddannelsessøgende, undervisere og ledelsen på uddannelsesinstitutionerne.
Endelig åbner IT mulighed for en mere individualiseret undervisningsform, hvor den uddannelsessøgende selv kan styre læreprocessen, og hvor læreren ikke nødvendigvis skal være til stede. Undervisningen skal tilrettelægges på en sådan måde, at de uddannelsessøgende lærer at lære og at tage ansvar for egen læring. Der kan udvikles informationsteknologisk funderede undervisningsforløb, der på nye og mere effektive måder kan støtte alle, herunder særligt svage elevgrupper i indlæringen af grundlæggende færdigheder såsom læsning, skrivning og regning.
Lige og fleksibel adgang til uddannelse
Uanset alder, skolemæssig baggrund og bopæl skal det sikres, at alle får mulighed for løbende at deltage i en bred vifte af uddannelsesaktiviteter. En IT-uddannelsespolitisk strategi på dette område omfatter bl.a. en kraftig udbygning af virtuelle uddannelsesforløb og -tilbud, hvor den fysiske tilstedeværelse ikke som udgangspunkt er påkrævet, og hvor fordelen ved forløb der er ubundne geografisk og tidsmæssigt kan realiseres.
Ved hjælp af informationsteknologi kan uddannelse således leveres uden for arbejdstiden, i weekenden, i arbejdstiden i samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner, samt fra et helt andet sted i landet end der hvor undervisningen finder sted. Uddannelse er i den forstand blevet "grænseløs".
Effektiv og fleksibel struktur og organisering
I dag konkurrerer virtuelle uddannelsestilbud fra udenlandske uddannelsesinstitutioner med tilsvarende danske tilbud, ligesom konkurrencen i Danmark om stadig færre uddannelsessøgende kan forventes at blive yderligere skærpet. Ligeledes etablerer flere danske virksomheder egne uddannelsesafdelinger med henblik på at dække deres behov for voksen- og efteruddannelse. Store udenlandske virksomheder etablerer også egne virtuelle uddannelsescentre. Derfor er der også på dette område behov for nytænkning, så uddannelsesinstitutioner også i fremtiden er hovedleverandør af nye kvalifikationer til arbejdslivet og livet i sin helhed. Nye måder for organisering og samarbejde i uddannelsessystemet har allerede nu konsekvenser for uddannelsesinstitutionerne og deres geografiske dækning og uddannelsesudbud.
Det er derfor hensigten at udnytte muligheden for at fastholde en geografisk decentralisering af det danske uddannelsessystem. På de videregående uddannelser og på voksen- og efteruddannelserne kan man ved hjælp af fjernundervisning udbyde uddannelser til lokalsamfund, hvor der ellers ikke ville være et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag til etablering af uddannelserne. Samtidig giver informationsteknologien mulighed for en højere grad af internationalisering af uddannelsestilbuddene, hvis der satses massivt på dannelse af virtuelle uddannelsesforløb med internationale deltagere.
Indsatsområder
I det følgende vil de strategiske målsætninger blive udmøntet i fem indsatsområder:
Disse indsatsområder skal ikke ses som isolerede enkeltdele. Tværtimod er der tale om overlappende bestanddele, der supplerer hinanden.
Grundlæggende færdigheder
IT stiller både krav om styrkelse af såvel traditionelle som nye færdigheder
Danmarks omstilling til informationssamfundet har bl.a. medført, at viden er ved at blive en af landets strategisk vigtigste ressourcer, mens læring bliver den vigtigste proces - for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet. Den rivende teknologiske udvikling medfører, at viden ikke længere er noget den enkelte erhverver én gang for alle. Det er snarere et aktiv, der konstant skal opdateres. Tilbagevendende uddannelser vil derfor få stadig større betydning for både unge og voksne med henblik på at ved lige og udvikle engang erhvervede kvalifikationer.
Overordnet set er uddannelsessystemets opgave at kvalificere det enkelte menneske til arbejdslivet og til livet i det hele taget. Uddannelsessystemets mål er således ikke alene at kvalificere unge og voksne til at tilegne sig og reproducere den viden, deres lærer formidler. Det afgørende nye i forbindelse med IT-samfundet er, at unge og voksne skal kvalificeres til kreativt at kunne sortere, udvælge, bearbejde og anvende de store mængder af information, som IT giver adgang til. På denne måde understøttes indlæringsprocessen og evnen til løbende at udvikle egne lærerprocesser og at bruge informationer som en råvare, der skal bearbejdes, så den relevante viden produceres.
Det er alle i henseender afgørende, at der sættes ind allerede i folkeskolen, fordi netop udviklingen på folkeskoleniveau har en afsmittende virkning på de efterfølgende uddannelser.
Denne indsats skal sikre at både unge og voksnes grundlæggende IT-færdigheder og personlige kvalifikationer udvikles for at imødekomme kravene i informationssamfundet.
Grundlæggende IT-færdigheder
Multimedier, Internet, videokonferencesystemer er brugbare værktøjer til opnåelse af viden, og brugen heraf vil efterhånden blive opfattet som værende lige så grundlæggende færdigheder som at læse, skrive og regne. Uddannelsessøgende skal derfor gøres til kvalificerede IT-brugere, og heri indgår bl.a. at de skal tage et større selvstændigt ansvar for egen læring. Derfor skal indsatsen for at bibringe alle - unge som såvel som voksne - de fornødne grundlæggende IT-færdigheder styrkes, således at vi undgår at skabe teknologiske A- og B-hold.
Forudsætningen for en øget anvendelse af IT i undervisningen er selvsagt, at de basale færdigheder, læsning, skrivning og regning, fortsat prioriteres højt - om muligt endnu højere end i dag. Derudover skal den faglige forankring opretholdes, da denne forankring modvirker tendenser til at sammenblande ukritisk informationssøgning med viden og erkendelse.
Mange IT-systemer er generelle, dvs. det er op til brugeren at finde ud af, hvordan en given opgave kan løses. Det er således brugeren, som selv skal finde en række betjeningstrin, der fører til løsning af opgaven. Og her støder man på en indgangstærskel ved brug af IT-systemer. Det er ikke kun betjeningsfærdigheder eller faglige færdigheder, som kræves, men færdigheder, som er særegne for IT-systemer. For enkelthedens skyld kaldes de IT-færdigheder.
Helt grundlæggende skal uddannelsessystemets brugere hjælpes til at opnå en forståelse for teknikkens præsentationsredskaber, hvor tekst, lyd, billeder og film kan sammenknyttes til integrerede helheder. Brugerne skal opmuntres til at få erfaringer med automatiseret håndtering af informationer og data i digital form. Det har vist sig at disse færdigheder opnås bedst gennem selvstændig brug - og ikke ved hjælp af lærerbøger. Derfor er det helt centralt at computere, netværk og software stilles til rådighed som en integreret del af læringsprocessen afhængig af den enkelte sektors behov og ønsker.
Personlige kvalifikationer
Udover at sikre en udvikling af IT-færdigheder og faglig-tekniske kvalifikationer i øvrigt, er det også centralt at udvikle en række personlige kvalifikationer hos de uddannelsessøgende - både hos de helt unge som hos de voksne.
Anvendt rigtigt rummer informationsteknologien nye og mere effektive muligheder for yderligere at styrke udviklingen af de uddannelsessøgendes personlige kvalifikationer som fx selvstændighed og samarbejds- og kommunikationsevner.
Forudsætningen for ansvarsbevidsthed og socialt engagement er den enkeltes evner til at omdanne information til viden. Derfor må evnen til at sortere informationer og sondre mellem væsentligt og uvæsentligt samt evnen til at lytte og til refleksion tillægges stor vægt på alle uddannelsesniveauer. Samarbejdsevner, evnen til at kunne fungere i forskellige roller, til at indpasse sig til andres indsats og til helheden, kommunikationsevner, samt evnen til at kunne forstå andre kulturer og livsformer er andre personlige kvalifikationer der bl.a. skal understøttes og udvikles i et uddannelsesforløb. Endelig skal uddannelsessystemet give plads til initiativ- og idérigdom og til procesorienterende arbejdsformer. Det er bl.a. disse kvalifikationer, der styrker udviklingen af lederevner og iværksætterlyst hos individet.
Kun gennem en samtidig udvikling af de grundlæggende IT-færdigheder og de personlige kvalifikationer sikres det, at den enkelte, virksomhederne og samfundet får det fulde udnytte af informationsteknologien.
Ledelsesansvar
Ledelsesengagement er afgørende for IT-integrationen
Hvis uddannelsessektoren skal kunne følge med udviklingen i resten af samfundet kræves der ledelsesmæssigt engagement og en ledelsesmæssig indsats både på det politiske plan og på den enkelte instituion. Dette er en helt generel problemstilling, der også har betydning for en optimal integrationen af informationsteknologi i uddannelsessystemet.
Dermed spiller ledergruppens engagement i IT-udviklingen en helt central rolle for den pædagogiske og organisatoriske forandringsproces, der bl. a. affødes af den stigende IT-integration i uddannelsessektoren.
Ledelsesbevågenhed og -engagement er afgørende for, at en IT-udvikling forankres solidt i kerneaktiviteterne i uddannelsessektoren, blandt lærerne og de studerende og eleverne. Ledelsen på en institution bør tidligt gå aktivt ind i mål- og strategiformuleringsprocessen med inddragelse af alle aktører på institutionen, og derigennem opnå et lokalt engagement og afklaring af egne mål.
Det må derfor sikres, at der sker en koordineret indsats, der omfatter hele uddannelsessektoren, med udgangspunkt i en dialog om fælles erfaringer og tankegods institutionerne imellem. Udveksling af viden og opsamling af erfaring til fælles bedste er afgørende for, at IT's muligheder og farer er hver enkelt lærer, studerende og elev bevidst, og at et bevidst valg i IT-udvikling kan finde sted.
En nødvendig forudsætning bliver derfor oprettelsen af et optimalt IT-miljø på uddannelsesinstitutionerne. Selvom Danmark er et af de lande i verden med højeste frekvens af privat IT-udstyr, må der tages højde for, at der er studerende og elever som ikke har adgang til IT privat. Der bør derfor være adgang til udstyret såvel i som udenfor institutionernes normale åbningstid.
Undervisning og læring
Lærerne skal uddannes i takt med IT-anvendelsen øges
Ny viden baseret på den seneste forskning og alternative fortolkninger af eksisterende viden kan på sekunder spredes globalt med informationsteknologi og elektronisk kommunikation. Viden ændres løbende eller forældes så hurtigt, at vidensformidlerne - lærerne - ikke kan være opdateret hele tiden.
Viden er ikke statisk, men dynamisk og bevæger sig lynhurtigt i informationssamfundet. Alene hastigheden hvormed vidensmængden vokser globalt stiller anderledes krav til nutidens og fremtidens lærer. Derfor er det nødvendigt at revidere den traditionelle opfattelse af lærerens rolle i informationssamfundets uddannelsessystem.
Lærerens rolle som tilrettelægger og formidler af undervisningen må udvikles i takt med integrationen af IT på uddannelserne, da der i takt med udviklingen vil være et stigende behov for at sortere informationer og for at omforme indsamlede informationer til brugbar viden. Men læreren skal fremover også kunne fungere som vejleder og sparringspartner for eleverne. Denne nye fortolkning af den traditionelle rollefordeling mellem lærer og elev er nødvendig, hvis eleverne skal til at tage en større del af ansvaret for egen læring og have mulighed for at udvise større selvstændighed i læringsprocessen.
Dette har allerede i lang tid været tilfældet på universiteterne, hvor læring er den enkelte studerendes eget ansvar, og lærerne er vejledere og inspiratorer. En lignende udvikling kan forventes på de øvrige uddannelsesområder.
Undervisningssystemet skal tilfredsstille behovene hos alle målgrupperne - fra de helt unge til de voksne. Børn og unge har i langt højere grad end voksne behov for at blive guidet igennem indlæringsprocessen end de voksne har, og det må der tages højde for i diskussionen om undervisnings og læring. Jo ældre en uddannelses målgruppe er, jo større frihed og selvstændighed må der kræves.
Informationsteknologiens grundlæggende betydning for det enkelte menneskes færden i samfundet stiller krav om en uddannelsespolitisk nyorientering:
Elever og studerende skal som allerede nævnt bringes til at anvende IT på linie med læsning, skrivning og regning, og det kræver en uddannelsespolitisk satsning på alle niveauer inden for lærernes grund- og efteruddannelse på IT-området. Lærerne må sættes i stand til at beherske IT-redskabernes muligheder og potentialer som personlige brugere i takt med, at IT inddrages som et integreret led i de enkelte uddannelser og fag. Derfor må indsatsen især fokusere på de pædagogiske muligheder, der ligger i anvendelsen af IT, herunder på udredninger om IT's betydning for fagenes didaktik og pædagogiske principper. Derved skabes et fundament, som gør det muligt for lærerne at tage IT i brug både som værktøj i den personlige planlægning og som et integreret element i undervisningen og læringsprocessen
Ved ajourføringen af lærernes grund- og efteruddannelse skal der tages højde for, at der ikke findes en ensartet lærergruppe inden for det samlede uddannelsessystem. Lærerkræfterne på de forskellige uddannelsesniveauer har vidt forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Derfor må de overordnede tværgående uddannelsespolitiske målsætninger suppleres ved udarbejdelse af strategi- og handlingsplaner for opkvalificering af lærernes IT-kvalifikationer på de enkelte uddannelsesniveauer. Den løbende ajourføring bør desuden også i et vist omfang ske på lokalt plan som skolebaseret efteruddannelse.
Indførelsen af IT må forventes at medføre en omlægning af lærerforbruget. I forbindelse med fjernundervisning og distribueret undervisning vil der ikke altid vil være behov for tilstedeværelse af en lærer under hele undervisningsforløbet.
Blandt andet denne udvikling kan bevirke, at opdelingen af lærerens arbejdstid i forberedelsestid, undervisningstid og anden arbejdstid mister sin betydning. Det bliver vanskeligt at afgøre, hvornår læreren forbereder sig, hvornår der undervises og hvornår der er tale om opgaveretning - tingene kan ikke adskilles. Forudsætningerne for de nuværende aftaler, herunder arbejdstidsaftaler for lærere og undervisere, vil blive forandret i takt med indførelsen af IT. Det bliver derfor nødvendigt at få fjernet de barrierer, som de gældende arbejdstidsaftaler på fx grundskoleområdet repræsenterer, således at man generelt nærmer sig arbejdstidsvilkårene for universiteter, ingenørhøjskoler osv.
Elektronisk infrastruktur
Alle uddannelsesinstitutioner skal på elektroniske netværk
En forudsætning for IT-udviklingen inden for uddannelsessektoren er, at der på alle uddannelsesinstitutioner er tilstrækkeligt med computere koblet til elektroniske netværk. Den elektroniske infrastruktur skal sikre elektronisk adgang til relevant fagligt indhold og pædagogiske tjenester, der på tværs af uddannelsessektoren kan fremme det faglige, tværfaglige og pædagogiske samarbejde.
For at fremme denne udvikling har Undervisningsministeriet iværksat Sektornet-projektet (se bilag 1), der skal sikre etableringen af en sådan elektronisk infrastruktur, der kan bruges til såvel administrative- som undervisningsformål.
På eksempelvis folkeskoleområdet har regeringen opstillet en målsætning om 5 - 10 elever pr. computer i år 2000 - 2003. En tilsvarende indsats er påkrævet på alle uddannelsesinstitutioner.
En sådan indsats kræver store investeringer i såvel elektronisk infrastruktur som IT-udstyr, der - såfremt målsætningerne skal nås - i de næste 5 - 8 år forudsætter bred politisk vilje til omstilling og prioritering.
Undervisningsmidler
Der skal udvikles danske digitale undervisningsmidler
I denne sammenhæng tænkes der primært på undervisningsmateriale i elektronisk form, der er udarbejdet på dansk og, hvor der i tilrettelæggelsen er taget højde for dansk uddannelsestradition. I øjeblikket er udbuddet af disse materialer alt for lille, idet primært forlagene nødigt vil udgive investeringstunge programmer og andet digitalt materiale, der er rettet mod et så lille sprogområde som det danske. Derfor søger Undervisningsministeriets programstøtteordning gennem beskrivelse af særlige indsatsområder at tilskynde forlagene og andre til at producere danske undervisningsmidler, der inddrager flere medier, herunder IT-medier.
Data, information og kommunikation er nøgleordene i en formidlings- og problemløsningsproces og virkemidler og redskaber er afgørende. Undervisningsmidlerne skal kommunikere og formidle et indhold og lægge op til hensigtsmæssige metoder, der understøtter dialog og vekselvirkning mellem læreren, undervisningsmidlet, eleverne, og verden rundt om skolen.
Ét af argumenterne for at inddrage IT og andre elektroniske billed- og informationsmedier er således at udvide elevers og læreres virkerum og aktionsradius, når de løser problemer, kommunikerer og eksperimenterer. De nye redskabers og mediers yderste konsekvens er bl.a. adgang til hele verden - naturligvis ikke rent fysisk, men informationsmæssigt. De traditionelle skolebøger er trygge og overskuelige. Men sådan er verden ikke! Det må afspejles i undervisningsmidlerne, så elever og lærere gennem dem får adgang til det bedste og mest relevante indhold, og så eleverne får erfaring med de mest hensigtsmæssige metoder og redskaber.
Den totale digitale integration af tekst, grafik, lyd og billeder, hvor distributionen af det samlede produkt foregår digitalt via online-netværk er allerede en realitet. Det bemærkes, at cd-rommediet formentlig alene er et overgangsmedie på vejen mod de netbårne medier.
Konsekvensen af netværksdistribution vil være større frihedsgrader med hensyn til løbende opdatering af undervisningsmaterialerne, samtidig med at producentbranchen vil møde store tekniske, økonomiske og organisatoriske udfordringer. I denne forbindelse vil det være stadig mere hensigtsmæssigt med et statsligt - privat samarbejde om den videre udvikling af markedet.
Uddannelse og økonomi i Informationssamfundet
Skabelsen af informationssamfundet er i sig selv en vigtig begrundelse for, at uddannelsessystemet i høj grad baseres på informationsteknologi, så borgerne både i arbejdslivet og på andre områder kan få udbytte af de teknologiske muligheder.
Omstillingen af uddannelsessystemet giver antagelig også nye muligheder for at styrke kvaliteten af den tilbudte undervisning inden for rimelige økonomiske rammer. Erfaringer fra andre samfundssektorer viser, at informationsteknologien giver mulighed for mere effektive og arbejdsbesparende arbejdsformer. Det er i denne forbindelse en vigtig målsætning, at disse muligheder for effektivisering og kvalitetsforbedring også udnyttes i undervisningssektoren.
De enkelte arbejdsprocesser i undervisningsforløbene bør derfor analyseres med henblik på en vurdering af, hvor de traditionelle metoder fortsat vil være at foretrække og hvor indførelse af ny teknologi måske kan medvirke til rationaliseringer uden kvalitetsfald til følge. Øget støtte til individuel læring, elevernes selvstændige arbejde i større grupper, og mere effektive indlæringsprocesser kan i denne forbindelse være konkrete elementer med rationaliserende effekt.
Udgiftsmønstrene i undervisningssektoren har været meget konstante i mange år. En helt afgørende del af udgifterne er gået til aflønning af de lærere, som især har haft ansvaret for den klassebaserede undervisning. Dette mønster vil formentlig undergå nogle forandringer som konsekvens af øget IT-brug. Forbruget af lærertimer til traditionel klasseundervisning vil antagelig over tid udgøre en lidt faldende andel af de samlede udgifter til undervisning. En del lærertimer vil indgå i udvikling af nye interaktive undervisningsmidler baseret på elevernes selvstændige læring, og nye personalegrupper vil få deres indpas i undervisningssektoren.
En massiv indførelse af IT i hele undervisningssektoren over en kort årrække vil kræve væsentlige investeringer i opstartsfasen. Men en massiv satsning på IT-valg og strukturtilvalg kan medvirke til skabelsen af et effektivt undervisningssystem af høj international standard, der bygger på høj og til stadighed stigende kvalitet og produktivitet.
Udstyrssituationen
Kommunernes Landsforening gennemførte i januar 1996 en rundspørge til alle landets kommuner for at få et overblik over, hvor mange computere, der fandtes på landets folkeskoler, og hvor gamle de var.
Resultatet var, at der i gennemsnit var 28 elever pr. nyere computer (højst 5 år gammel). Dette skal holdes op mod Regeringens målsætning, der siger 5 til 10 elever pr. nyere computer omkring år 2000. Når det af undersøgelsen også fremgår, at der er 13 elever pr. computer i alt, er det ikke et udtryk for, at man sagtens kan bruge de ældre computere, men snarere et udtryk for, at behovet for computere langt fra opfyldes af antallet af nyere maskiner.
Undersøgelsen viste endvidere, at 56% af skolernes computere er placeret i særlige edb-lokaler. Kun 23% af maskinerne er opstillet i faglokaler og klasseværelser. Resten af materiellet er opstillet i skolebiblioteker, i lærerværelser, i medieværksteder eller privat hos lærere eller elever. Det er en klart uhensigtsmæssig fordeling, da det jo er ønsket, at eleverne har adgang til IT-redskaberne i det konkrete undervisningsforløb, i mellemtimer og efter skoletid. Placeringen af maskinerne er helt centralt for integrationen af IT i undervisningen. Det fremtidige IT-miljø bør omfatte IT - baserede lektiecaféer og multimedieværksteder.
Antal computere og elever i folkeskolen Ultimo 1991, Primo 1996 Antal elever 524.512523.118 Antal computere15.45440.240 Elever pr. computere3513 Elever pr. nyere computer 6328 Antal computere i 1996 er opregnet udfra undersøgelsen øvrige er opregnet i forhold til elevtallet (Undervisningsministeriets elevtalsprognose 1995). Elevtallet for skoleåret 1995/96 iflg. Undervisningsministeriets elevtalsprognose, 1995. Børnehaveklasser indgår i tallene.
I rapporten Informationsteknologi i folkeskolen beskrives en øget udbygningstakt, der vil bringe antallet af elever pr. computer ned til 10 i år 2003. Rapporten indgår i aftalen mellem Regeringen og kommunerne om økonomien for 1997.
Antallet af computere i det almene gymnasium og på de 2-årige HF-kurser er blevet opgjort i skoleåret 1996/97. Opgørelsen viser, at der er mellem 11 og 12 elever pr. computer, såfremt alle maskinerne medtælles. Hvis der kun medtages tidssvarende computere (486-processor eller nyere), er der 16 elever pr . computer. Langt de fleste gymnasier og HF-kurser har computerne forbundet i lokalnet, som igen har en Sektornetforbindelse.
Etableringen af Sektornettet har i høj grad stimuleret udbygningen af lokalnet på erhvervsskoleområdet på såvel handelsskoler som tekniske skoler. Handelsskolernes computere har igennem nogle år været forbundet i lokale netværk. En del af de anvendte softwarepakker har decideret været afhængige af netværk - bl.a. projektstyrings- og tekstbehandlingssystemer.
Der er desuden iværksat en række forsøgs- og udviklingsprojekter mhp. faglig og pædagogisk anvendelse af netværk i undervisningen på erhvervsskoleområdet. Indtil starten af 90'erne var data-/IT-udstyret overvejende placeret i data/edb-lokaler med 8- 20 computere i hvert lokale.
I dag er det på erhvervsskolerne almindeligt med i snit 3-5 computere i værksteder, laboratorier og klasselokaler. Mange steder er hele klasselokaler indrettede med computere til alle elever. En lang række handelsskoler og tekniske skoler gennemfører undervisning og/eller forsøg med "computer-klasser" - elever, som bruger computere i al undervisning.
Mere end halvdelen af maskinerne på erhvervsskolerne har i dag adgang til læsning af cd-rom samt opkobling på Internettet. Udstyret er til stadighed under kraftig udbygning på erhvervsskolerne. Sættes grænsen for nyere udstyr ved 486'ere eller større er antallet af elever pr. computer mindre end 5 - med en del udsving fra skole til skole.
Ophavsret og informationsteknologi
Formålet med ophavsretslovgivningen er at finde balancen mellem på den ene side ophavsmændenes økonomiske og ideelle interesser i beskyttelse af deres værker, og på den anden side samfundets interesse i at kunne drage nytte af de beskyttede værker.
IT-redskaberne har ikke gjort lovens beskyttelseskrav mindre omfattende, men IT-redskaber såsom computere, multimedia, videolink o.l. gør det lettere at frembringe, redigere og raffinere selvproduceret materiale/værker, således at disse opfylder ophavsretslovens beskyttelsesbetingelser om originalitet etc. Samtidig medfører fænomener som fx kommunikation over datanetværk og transmissioner af undervisningssituationer via videolink generelt set en forøgelse af den sum af budskaber, frembringelser og præstationer, som bliver fikserede og genbrugelige - og dermed ophavsretligt relevante. Da ophavsretlig beskyttelse efter almindelig retsopfattelse opstår uden formelle krav såsom registrering betyder dette at mængden af potentielt set beskyttet materiale øges.
Man kan derfor allerede i dag drage den konklusion, at IT generelt har medført en forøgelse af de værker og frembringelser, som finder beskyttelse efter ophavsretsloven. Et andet aspekt af brugen af IT er de øgede muligheder for at flere kan samarbejde om at frembringe værker. Her tænkes fx på samarbejde via datanetværk, hvor den enkelte bidrager med sin del, og hvor bidragene sammensættes til et færdigt værk. Såfremt det enkelte bidrag kan udskilles til en selvstændig enhed, har hver bidragsyder ophavsretten og råderetten til sit bidrag. Situationen er en anden, såfremt bidragene ikke kan udskilles. I så fald opstår der det ophavsretlige sameje, hvor bidragsyderne kun kan handle i fællesskab. Dette enighedskrav kan i værste tilfælde fastlåse udnyttelsesmulighederne over det beskyttede værk. Samtidig har IT-redskabernes muligheder for at kopiere og genbruge andres tekster, billeder, musik uden kvalitetstab øget faren for misbrug af beskyttede værker.
En optimal udnyttelse af IT-redskaber i undervisningssektoren vil derfor forudsætte en stillingtagen til til en række spørgsmål af ophavsretlig karakter. Det må desværre erkendes, at reglerne om ophavsret i forhold til undervisningsvirksomhed generelt er uoverskuelige for undervisere og andre brugere, der ikke har særlig juridisk sagkundskab.
Ophavsretlige gråzoner
De mest påtrængende uafklarede spørgsmål af ophavsretlig karakter vedrører rettighedsclearing af digitalt materiale, fremførelser af beskyttet materiale i fjernundervisningssituationer og spørgsmålet om ophavsrettigheder i ansættelsesforhold. Det er ikke muligt at komme med en udtømmende redegørelse for de ophavsretlige problemstillinger i relation til teknologistøttet undervisning inden for rammerne af denne redegørelse.
Ophavsretten bygger på et enerettighedsprincip, der indebærer at ophavsmanden er den eneste som kan give tilladelse til at det pågældende værk udnyttes. Ophavsretten er således også en "forbudsret", idet enhver råden over værket er forbudt medmindre der foreligger et konkret og specifikt samtykke fra ophavsmanden. Man har dog i loven opblødt dette udgangspunkt på nogle konkrete områder ved enten at give adgang til fri benyttelse, fx privat brug, eller ved at indsætte bestemmelser om tvangs- eller aftalelicens.
Der er på undervisningsområdet fastsat en række regler, der tilsigter en nem adgang til brug af ophavsretligt beskytte materiale. Her tænkes bl.a. på kopireglen, hvor lærere kan kopiere trykt materiale til brug i undervisningen - uden at skulle finde frem til den enkelte ophavsmand og bede om tilladelse og forhandle et vederlag. Denne aftalelicensregel gælder dog kun for de uddannelsesinstitutioner, der har indgået en aftale med en forvaltningsorganisation (COPY-DAN). Afregning ordnes da centralt via forvaltningsorganisationen.
Der er ikke hjemmel i Ophavsretsloven til en tilsvarende ordning for digitalt lagret materiale. Det betyder, at det er nødvendigt at henvende sig individuelt til ophavsrettens indehaver, fx forfatteren, og bede om samtykke og evt. forhandle vederlag, hvis en lærer ønsker at benytte værket i sin undervisning. Kulturministeriet overvejede ved sidste revision af ophavsretslovgivningen at indføre en aftalelicens på området, men man afholdt sig herfra, da både Dansk Forlæggerforening og Foreningen af Danske Dagblade udtalte sig imod en sådan løsning. Dette forhold stiller store krav til den enkelte lærer eller uddannelsesinstitution, idet disse selv må tage ansvaret for at cleare de pågældende rettigheder - et forhold som man kan frygte bevirker et formindsket udbytte af mulighederne i digitalt lagret materiale. EU-kommissionen har udtalt sig i mod en løsning baseret på en tvangslicens, så dette er ikke en farbar vej.
Digitalt materiale er i det hele taget omfattet af en særlig omfattende beskyttelse på grund af den nemme kopieringsadgang. Hvor det fx er tilladt at tage kopier af materiale i trykt form til privat brug - er enhver kopiering fra digital til digital form forbudt, også selvom kopieringen kun er til privat brug.
IT giver muligheder for undervisningsformer, der rummer stor geografisk og tidsmæssig frihed for både lærere og elever. Man kan ved fjernundervisning og distribueret undervisning anvende videolinkteknikken, hvor en lærer kan undervise elevgrupper, der er placeret på geografisk forskellige steder. Man kan desuden bånde de enkelte undervisningsforløb, og stille disse til rådighed for elever, som derefter selv kan indpasse undervisningen tidsmæssigt i hverdagen.
Lovgivningen medfører også i disse tilfælde en række uhensigtsmæssigheder. En virtuel klasse i fjernundervisningssituationen opfattes ikke i ophavsretlig henseende på linie med en almindelig traditionel klasse. Ophavsretsloven indeholder en regel, der formentlig tillader fremførelsen af beskyttede værker til en virtuel fjernundervisningsklasse, men undervisningssituationen må som udgangspunkt ikke båndes, medmindre der foreligger specifikt samtykke fra ophavsmændene til det materiale, som læreren baserer sin undervisning på. Der er en regel, som tillader optagelser af lærere og elevers fremførelser, men den finder alene anvendelse på såkaldt kreative fag.
Endelig opstår spørgsmålet om arbejdstageres ophavsrettigheder til værker frembragt i faste arbejdsforhold. Spørgsmålet er ikke omtalt i Ophavsretsloven, og løsningen er overladt til arbejdsmarkedets parter. Udgangspunktet er, at arbejdsgiveren i kraft af arbejdsforholdets beskaffenhed erhverver udnyttelsesrettighederne over det pågældende værk. Dette forholdsvis klare udgangspunkt sløres dog af, at retten kun overgår inden for arbejdsgiverens "sædvanlige område", og at arbejdstageren forsat har alle andre udnyttelsesrettigheder. Konsekvensen heraf er, at der forestår en massiv afgrænsningsopgave, når udnyttelsesrettighederne skal identificeres og placeres.
Eksempler på initiativer
Undervisningsministeriet har igangsat en række initiativer, som støtter op om de 5 tidligere omtalte indsatsområder. For de fleste af de igangværende og kommende initiativer gælder at de ikke kun dækker ét af indsatsområderne, men at de indeholder elementer fra flere indsatsområder på samme tid.
Lærernes efteruddannelse
IT sætter nye krav til lærernes færdigheder og kvalifikationer. Derfor er der igangsat en række initiativer på forskellige niveauer af uddannelsessektoren, som skal sikre at behovet for efteruddannelse af lærerne tilfredsstilles. I de senere år er skolebaseret efteruddannelse en aktivitet, der mere og mere dominerer efteruddannelsesaktiviteterne. Efteruddannelsestilbudene bliver i højere grad skræddersyet til skolernes aktuelle behov, og fra arbejdsgiverside entreres der med Danmarks Lærerhøjskole, lærerseminarier eller amtscentraler om at lave netop det kursus der er behov for, og vel at mærke lave det lokalt. Tendensen er mest tydelig på folkeskoleområdet, på det gymnasiale område og på erhvervsskoleområdet.
Efteruddannelse af lærere på erhvervsskoleområdet
Erhvervsskolerne blev i 1996 tilført 100 mio. kr. i generelle takstforbedringer. Til disse midler blev der knyttet nogle forventninger om, at de især skal hæve kvaliteten på 2 områder: Forbedret efteruddannelse af lærerne og forøgede udstyrsinvesteringer. Undervisningsministeriet er i begge tilfælde enige med skoleforeningerne om, at der skal fokuseres på IT-området.
Som 2 eksempler på initiativer på efteruddannelsesområdet kan nævnes, at Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL) sammen med skolelederne og lærerforeningerne er ved at skitsere en plan for en generel opkvalificering af lærernes IT-kvalifikationer. IT indgår endvidere i erhvervsskolelærernes pædagogiske grunduddannelse, som DEL gennemfører.
Projekterne er igangsat af Undervisningsministeriet, DEL og erhvervsskolerne.
IT kvalifikationer til alle lærere på erhvervsskolerne
I januar 1997 blev projekt "PITOP" iværksat på erhvervsskoleområdet. Formålet hermed er, at skabe kvalifikationer, rammer og netværker for en pædagogisk anvendelse af af informationsteknologi i erhvervsuddannelserne.
På hver enkelt erhvervsskole vil et pædagogisk IT - uddannet team blive uddannet. Teamet skal forestå lærerudvikling m.v. og som skal sprede kvalifikationerne på egen skole. Desuden skal der udarbejdes en strategi- og handlingsplan for pædagogisk IT-opkvalificering af lærere og ledere. Helt konkret skal hver skole gennemføre 4 IT-projekter, som skal medvirke til at skabe netværk på tværs af skolerne.
Effekten af projektet forventes at blive, at den enkelte skole får tilført kompetence og skabt organisatoriske rammer til fortsat pædagogisk udvikling af anvendelsen af IT, og at pædagogisk anvendelse af IT i fremtiden vil indgå i uddannelses- og undervisningsplanlægningen på lige fod med andre pædagogiske overvejelser.
Skolernes IT-projekter bliver det centrale element i projektet, og der arbejdes med IT-skoleudviklingsprojekter inden for følgende 4 kategorier; pædagogik, ledelse, praktikvejledning og endeligt et af tværgående karakter.
Projektet har opbakning fra erhvervsskolernes leder- og lærerorganisationer og forventes at koste i alt 24 mio. kr. over 4 år.
Center for Teknologistøttet Undervisning (CTU) har givet 800.000 kr. til et pilotprojekt og Erhvervsskoleafdelingen i undervisningsministeriet vil give ca. 4 mio. kr. hovedsagelig til pædagogiske udviklingsprojekter. Resten af midlerne dækkes af erhvervsskolerne og ved brugerbetaling.
IT i læreruddannelsen og lærernes efter- og videreuddannelse
Arbejdet med at formulere en IT-udviklingsstrategisk ramme for initiativer inden for læreruddannelsesområdet og for lærernes efter- og videreuddannelse er afsluttet. En strategisk ramme for kommende initiativer er blevet fastlagt. Et særligt fokuseret udbud fra Center for Teknologistøttet Uddannelse vil tage sit udgangspunkt heri. Yderligere vil arbejdet blive fulgt op af etableringen af et kontaktorgan, der skal sikre information om og koordinering af igangsatte initiativer mellem lærerseminarierne.
Arbejdet vil fortsætte frem til foråret 1999 og bliver udført i samarbejde mellem Undervisningsministeriet, CTU og sektorens aktører.
IT-integration i fag og eksamen
Det er vigtigt, at integrationen af IT sker således, at hensynet til fagligheden er i centrum. I takt med at udstyrssituationen generelt forbedres i uddannelsessystemet, vil den ønskede integration af IT i fagene og i eksamen også finde sted. Der er derfor iværksat en del initiativer, der har til formål at afdække konsekvenserne af IT for såvel fag som for eksamens form og indhold.
IT og fagene
Konsekvenserne af inddragelsen af IT i fagene kendes ikke, men det synes klart, at fagenes indhold må ændres i overensstemmelse med indhøstede erfaringer, således at fagbeskrivelserne fremmer muligheden for inddragelse.
Undervisningsministeriet har igangsat et udredningsarbejde, hvor fageksperter belyser mulighederne og de forventelige konsekvenser fag for fag.
De første rapporter forventes færdige sommeren 1997, og arbejdet forventes at blive afsluttet i foråret 1998.
IT ved eksamen
Brugen af IT ved de skriftlige prøver udvikler sig fra år til år, og ministeriet søger løbende at være på forkant med udviklingen. På folkeskoleområdet er brugen af computere ved eksamen i høj grad op til den enkelte skole, mens der i 1994 blev indført en generel mulighed for at benytte tekstbehandling ved de skriftlige prøver på det almen gymnasiale område. Ministeriet har desuden i de to seneste skoleår godkendt, at eleverne på de erhvervsgymnasiale uddannelser kunne anvende IT ved skriftlig eksamen. Fra og med skoleåret 1996/97 har erhvervsskolerne fået en generel tilladelse til at tilbyde eleverne at anvende IT i alle skriftlige fag.
De hidtidige erfaringer viser dels, at skolerne er meget interesserede i at lade eleverne anvende skolens udstyr i eksamenssituationen og dels, at anvendelsen har været problemløs.
Udviklingen stiller nye krav til udformningen af prøve- og eksamensopgaverne. IT giver nye muligheder inden for skrivning, talbehandling, konstruktion, simulation, informationssøgning mv. og det må derfor undersøges og beskrives, hvorledes disse nye muligheder kan udnyttes i eksamenssammenhæng. Herved kommer prøveformerne i højere grad til at afspejle vilkår og muligheder i den virkelighed, der møder eleverne efter endt uddannelse.
Der er i efteråret 1996 iværksat et projekt der skal afdække IT's betydning for udviklingen af eksamensformerne på erhvervsskoleområdet. Projektet forventes afsluttet sommeren 1997.
Lær-IT
Lær-IT er et formidlingsprogram på folkeskoleområdet som har en økonomisk ramme på 25 mio. kr. Projektet er sat i gang for at medvirke til at formidle indholdet i folkeskoleloven - især i forbindelse med integrationen af informationsteknologien - og for at gøre lærerne til brugere af informationsteknologien. Projektet skal give lærerne et grundlæggende kendskab til informationsteknologiens muligheder og inspirerer til at bruge IT i undervisningen.
Lær-IT projektet er et resultat af samarbejde mellem grupper af lærere og ministeriets fagkonsulenter på folkeskoleområdet. Materialet indeholder det samlede lovmæssige grundlag, herunder faghæfterne for de enkelte fag i folkeskolen og temahæfter om tværgående temaer samt ideer til tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen i fagene og tværfaglige sammenhænge. Undervisningseksemplerne er bygget op som interaktive forløb med tekst, lyd og levende billeder.
Projektet løber over 3 år frem til efteråret 1998, hvor det afsluttende materiale bliver udsendt. Det foreløbige materiale er allerede sideløbende udsendt på cd-rom og indlagt på Undervisningsministeriets WWW server.
Det videre perspektiv efter projektets afslutning er bl.a., at der på Sektornettet skabes en platform for en faglig dialog og kommunikation mellem skolerne og Undervisningsministeriet.
De elektroniske uddannelsesinstitutioner
Den enkelte institutions deltagelse og udvikling af pædagogiske og organisatoriske tiltag er en forudsætning for en tilfredsstillende IT-integration. En række initiativer omfatter udviklingsarbejder på udvalgte institutioner, der skal generere viden til brug for en fremtidig målrettet planlægning inden for de enkelte sektorer. Formålet med disse initiativer er, at få de involverede institutioner til at afdække hvordan informationsteknologien indvirker på institutionernes fag og opgavefordeling. Herudover skal institutionerne afprøve forskellige undervisningsforløb, hvor brugen af IT indgår som et integreret led i undervisningen.
Janus- projektet: Tre IT skoler
Dette projekt er et forsøgs- og udviklingsarbejde på 3 folkeskoler om integration af IT i undervisningen med optimal efteruddannelse af lærerne og tildeling af undervisningsmidler. Målsætningen med projektet er, at tilvejebringe viden, der kan anvendes til en målrettet planlægning af IT i skolen. I det forløbne år er de udvalgte skoler blevet udstyret med computere i de klasser, der deltager i udviklingsprojektet, og de tre skoler er netop, som de første folkeskoler blevet sluttet til Sektornet.
Projektet er forberedt af undervisningsministeriet, DLH og kommunerne og de udvalgte skoler. De 3 skoler på folkeskoleområdet er Hjortespring Skole i Herlev, Tuse Skole ved Holbæk og Skjoldhøjskolen i Århus.
Projektets udviklingsarbejde løber i fra 1995 til foråret 1997. En forskningsrapport ventes udarbejdet i efteråret 1997.
Det elektroniske gymnasium
To gymnasier gennemfører et omfattende udviklingsarbejde med IT - baseret undervisning. Under betegnelsen: "Den elektroniske skole" deltager Holstebro Gymnasium og Nørresundby Gymnasium med hver en klasse i et forsøg, som skal give erfaringer med benyttelse af den nyeste computerteknologi i undervisningen.
Forsøget er iværksat på Undervisningsministeriets initiativ og i samarbejde med TeleDanmark, IBM Danmark og Apple Computer. Disse tre virksomheder har stillet et avanceret computer- og kommunikationsudstyr til rådighed for de to skoler, herunder fx bærbare computere til elever og lærere i de to klasser. Desuden har en række softwareproducenter bidraget med edb-programmer til brug i undervisningen. Gennem et samarbejde mellem mange parter er det således lykkedes at skabe rammerne for et forsøg, som ikke blot i en dansk sammenhæng men også internationalt vil kunne give spændende resultater.
Forsøget startede i 1995 og fortsætter frem til 1998.
Spydspidsseminarier
Haslev Seminarium og Jelling Statsseminarium blev i 1995 udpeget til pilot-seminarier på IT-området. Begge seminarier har modtaget forøgede bevillinger fra Undervisningsministeriet til løsning af udviklingsopgaver, der skal virke fremmende for inddragelsen af IT på seminarieuddannelserne. Seminarierne har iværksat større pædagogiske udviklingsarbejder, der skal afdække hvilke opgaver, der er relevante for læreruddannelsen og folkeskolen. Desuden er der igangsat forsøg på samtlige fagområder med henblik på at integrere IT i undervisningen.
Strategi- og udviklingsarbejde
Undervisningsministeriet er i færd med at udarbejde IT-uddannelsespolitiske strategier på næsten alle uddannelsesniveauer. Som opfølgningen på strategierne er der iværksat udviklingsarbejder inden for en række sektorer, og der er desuden iværksat en række tværgående projekter. Det overordnede formål er at fremme integrationen af IT dels i undervisningen og dels i uddannelsesinstitutionernes organisering med henblik på at skabe et bredt erfaringsgrundlag til brug for fremtidige strategier og initiativer.
IT i folkeskolen
Folkeskolerådet støtter hvert år udviklingsarbejder på en række indsatsområder på folkeskoleområdet. I 1994/95 og 1995/96 var informationsteknologi i folkeskolen et af indsatsområderne, og der har hvert af de to år været gennemført udviklingsarbejder på ca. 50 skoler landet over. Formålet sigtede mod at fremme integrationen af IT i de obligatoriske fag og projekterne under indsatsområdet har været af meget forskellig karakter.
I alt har ca. 75 skoler været involveret i løbet af de to år. Udviklingsarbejderne er nu afsluttet, og erfaringerne fra projekterne formidles på en cd-rom og ved en række arrangementer over hele landet i foråret 1997.
Udviklingsarbejder på erhvervsskoleområdet
Blandt de primære indsatsområder på erhvervsskoleområdet kan nævnes modernisering af biblioteksservice, inddragelse af IT i undervisningen, efteruddannelse af lærere og integration af IT i det fremtidige skolemiljø. Inden for de givne økonomiske rammer er udviklingsprægede aktiviteter blevet prioriteret højere end mere driftsmæssige opgaver. Det tilføjes, at der ikke blev bevilget penge til indkøb af udstyr.
Udviklingsarbejdet finansieres dels af en pulje afsat af Folketinget på Finanslov 1996 på 25,5 mio., dels af institutionernes egen finansiering på 30-50%.
Skolerne skal rapportere deres væsentligste erfaringer fra projekterne. De første rapporter forventes udgivet i 1997 med de indtil da væsentligste resultater fra udviklingsprojekterne.
IT udviklingsprojektet POSEIDON
I POSEIDON vil man inddrage erfaringer fra andre sektorer ved indførelse af IT i uddannelsessektoren, og der vil blive udvalgt 10 uddannelsesinstitutioner, som skal fungere som spydspidser. Disse institutioner skal derefter løbende informere resten af uddannelsessektoren om deres erfaringer. Der vil blive afsat penge til at frikøbe lærere på de 10 institutioner, og disse lærere skal herefter fungere som koordinatorer.
Erfaringer fra de andre områder viser, at man kun får det optimale ud af den ny teknik, hvis den enkelte institution selv tager stilling til de konkrete behov for IT, og hvis institutionen derefter får mulighed for selvstændigt at prioritere opfyldelsen af disse behov. Projektet skal bl.a. påvise særlige forhold, der skal tages hensyn til, når det gælder uddannelsessektoren.
Alle vil kunne følge projektet via Internet. Her bliver der oprettet en hjemmeside, der fortæller om projektets forløb og giver adgang til en række dokumenter fra projektet. Herfra kan man også få adgang til en "værktøjskasse" med anvisninger, checklister og vejledning til brug i strategiarbejdet. Alle skoler vil således kunne anvende resultaterne efterhånden som de lægges på hjemmesiden. Endvidere oprettes debatsider, hvor alle har mulighed for at deltage. Der vil også løbende blive afholdt en række konferencer, hvor erfaringer fra projektet fremlægges, ligesom der udarbejdes scenarier for fremtidens IT-integration i uddannelsessektoren.
Projektet startede i efteråret 1996 og løber i 3 1/2 år. Der forventes en midtvejsevaluering i foråret 1998: Projektet afsluttes i 1999 med udgivelsen af en rapport, der indeholder en opsamling og evaluering af projektet. Projektet gennemføres af Undervisningsministeriet i samarbejde med PLS Consult.
IT på de lange videregående uddannelser
Ministeriet har nedsat et IT-uddannelsespolitiske udvalg på de lange videregående uddannelsers område. Udvalget skal rådgive ministeriet om formuleringen af en IT-uddannelsespolitisk strategi og handlingsplan for dette område. Ministeriet forventer i denne forbindelse, at der på institutionerne for de enkelte uddannelser iværksættes initiativer, der støtter op om en fokuseret indsats for IT-integration i undervisning og læring. Til formålet er der over en årrække afsat udviklingsmidler, som administreres af Center for Teknologistøttet Uddannelse.
Udvalget vil i 1. halvår af 1997 udarbejde forslag til en IT-uddannelsespolitisk strategi og handlingsplan for de lange videregående uddannelser.
Skolebibliotekernes rolle som pædagogiske servicecentre
Folkeskolernes skolebiblioteker udvikler sig i disse år til pædagogiske servicecentre. Fra blot at formilde og forvalte materiale skal skolebibliotekerne til at spille en betydelig mere aktiv og udfarende pædagogisk rolle. Samtidig skal skolebiblioteket være alle fagenes værksted, hvor eleverne kan bruge traditionelt materiale som fx bøger sammen med informationsteknologiske medier. Elever og lærere skal kunne skaffe sig erfaringer med informationssøgning via databaser og elektroniske net, og IT-erfaring ved at eksperimentere med egne formidlingsproduktioner fx på cd-rom eller internet. Gennem tilskud fra Skolebibliotekernes Udviklingssum støtter Undervisningsministeriet relevante forsøgs- og udviklingsarbejder på en række skolebiblioteker.
For at understøtte og fremme denne udvikling er det blevet besluttet at gøre skolebiblioteket til et indsatsområde i de kommende år. Der er i den forbindelse igangsat projekter som omfatter uddannelse af regionale skolebibliotekarkonsulenter og pilotprojekter om skolebiblioteket som pædagogisk servicecenter, der også inddrager amtscentraler pædagogiske centraler og folkebiblioteket. Derudover vil der i 1996-97 afholdes konferencer - eller inspirationsmøder, hvor skolebibliotekarer og skoleledere sættes sammen med henblik på at diskutere skolens og dermed skolebibliotekets udvikling de næste 5-7 år.
Fjernundervisning
Krav om at den enkelte livet igennem skal være under uddannelse betyder, at der i stigende grad er behov for at udvikle fleksible uddannelsestilbud. Uddannelser skal kunne følges i kombination med arbejde, familieliv og socialt liv, uanset hvor man bor i landet. Der er derfor iværksat en række forsøg med henblik på at afprøve mulighederne for at tilbyde kursusvirksomhed og uddannelsesaktiviteter som helt eller delvis fjernundervisning, hvor lærer og elev for størstedelen af tiden ikke befinder sig i samme lokale.
Bornholmsprojektet
Som et led i regeringens bornholmerpakke blev det i 1993 besluttet at gøre forsøg med et øget udbud af især videregående uddannelse til unge og voksne på Bornholm. Formålet var at opnå en generel opkvalificering af det bornholmske erhvervsliv. Som et af elementerne heri besluttede man at gøre forsøg med at udbyde kompetencegivende uddannelser som fjernundervisning.
På grundlag af ønsker fra det bornholmske erhvervsliv, uddannelsessystemet og politikere blev det besluttet at udbyde HA/HD, datamatikeruddannelsen og en række enkeltfag fra AVU og HF fra 1994. Ud over videolinkbaseret undervisning har man især på datamatikeruddannelsen også benyttet undervisning via på computere, der har været koblet sammen mellem to klasserum, således at lærerne så at sige har kunnet kigge eleverne "over skulderen".
Forsøget er endnu ikke afsluttet, men Evalueringscenteret har netop gennemført en evaluering af undervisningsåret 1995/96. Konklusionen er, at de studerende ikke har større frafald end de nærstuderende, og at de også gennemgående får tilsvarende eller svagt højere karakterer. Undersøgelsen viser dog også, at der har været ret store problemer på den tekniske side. Problemerne har især omfattet lydsiden og ikke mindst nedbrud af telefonforbindelser. Disse erfaringer understreger, at det er for tidligt primært at bygge undervisningen op omkring videolink teknologien. Evalueringscenteret anbefaler derfor, at forsøget udbygges til at omfatte bredere teknologivalg og udvide antallet af modtagende institutioner, så fjerundervisningen i højere grad bygger på et bredt net af samarbejdende institutioner.
Undervisningsministeriet overvejer om forsøget skal videreføres og udbygges til at omfatte flere regioner, og hvorvidt nye uddannelsesområder skal inddrages. Med den løbende udbygning af Sektornettet vil det være oplagt at udvide undervisningskonceptet til også at omfatte elektroniske konferencefaciliteter og andre netbårne interaktive undervisningsmedier.
Web-baseret fjernundervisning
Formålet med projektet er at udvikle en modulopbygget tjeneste til fjernundervisning over Internet med anvendelse af såvel tidsforskudt som samtidig kommunikation. På kort sigt skal tjenestens funktionalitet svare til den aktuelle infrastruktur i uddannelsessektoren, herunder specielt netværkskapaciteten. Med Internettets udvikling mod stadig større kapacitet og stadig mere avancerede protokoller skal servicen udvides med støtte til samtidige kommunikations- og læreprocesser.
Dette kan fx omfatte arbejdsprocesser, hvor en gruppe eller klasse samarbejder ved hjælp af fælles elektroniske konferencesystemer eller andre former for fælles skriveprocesser i projektarbejde. Der kan endvidere benyttes multipunkt-videokonferencer mellem lærere og kursister i det enkelte uddannelsesforløb.
Projektet iværksættes i løbet af 1997, og gennemføres i et samarbejde mellem Undervisningsministeriets afdelinger og UNI-C
Nye uddannelser
Informationsteknologi spiller en stigende rolle overalt i samfundet. Det betyder, at man i de kommende år vil opleve et stigende behov for studerende med et indgående kendskab til IT. Der er derfor iværksat en række initiativer, der skal afdække mulighederne for udbygningen af det eksisterende uddannelsestilbud. Disse initiativer understøttes af konkrete tiltag.
De korte videregående uddannelser
Den nye korte videregående uddannelse inden for multimedieteknologi er tilrettelagt som en 2-årig fuldtidsuddannelse. Uddannelsen skal dække et voksende behov for medarbejdere inden for grafisk virksomhed, handels-, produktions- og servicevirksomheder samt tv- og videoproducenter.
De studerende uddannes til at varetage styrende og koordinerende funktioner i multimediebaserede produktionsprocesser, samt til at opstille digitale løsninger inden for billede og lyd, multimedieproduktion og grafiske opgaver.
Uddannelsen udbydes i september 1997 af 5 erhvervsskoler .
De lange videregående uddannelser
Ministeriet samarbejder med flere universiteter om at udvikle nye multimedieuddannelser på kandidat, ph.d.- og masterniveau. Uddannelserne skal dels imødekomme den stadigt stigende efterspørgsel på arbejdsmarkedet, dels medvirke til at uddanne kvalificerede undervisere inden for multimedieområdet til universiteter, erhvervsskoler mv. Uddannelserne vil indgå i et samspil med det nyetablerede MediaLab og til dels trække på de ressourcer og faciliteter, som her vil være til rådighed.
Multimedieuddannelsen er resultatet af et udvalgsarbejde i samarbejde med Forskningsministeriet om etableringen af et dansk MediaLab - et såkaldt multimedieforskningscenter, der skal skabe grundlag for et privat/offentligt samarbejde om forskning og uddannelse inden for et område, der har store erhvervsmæssige perspektiver.
Uddannelsesinstitutioner på nettet
Sektornettet rummer mange muligheder både for underviserne og for eleverne. Der er derfor iværksat en række projekter, som har til formål at øge de enkelte sektorers brug og kendskab til Sektornettet. Projekterne omfatter såvel anvendelsen af den administrative del af nettet som udvikling og brug af nettet i undervisningen.
Folkeskolen
Der er påbegyndt et projekt på folkeskoleområdet, som i temahæfteform skal formidle inspirationsmateriale til lærerne på området. Temahæfterne beskriver i artikelform en række problemstillinger ved brugen af Sektornettet i undervisningen, ligesom der gives en række eksempler på konkret anvendelse i undervisningen. Der er desuden planlagt en række udviklingsprojekter, som involverer både elever, lærere og producenter af undervisningsmidler. Formålet hermed er at fremme udviklingen af Sektornettet som undervisningsmiddel.
Undervisningsministeriet udgiver i andet kvartal 1997 et temahæfte vedrørende folkeskoleområdet, som omhandler det pædagogiske indhold på Sektornettet.
Gymnasiet
I 1996 startede et pilotprojekt på gymnasieområdet. Projektet skal afprøve mulighederne for datakommunikation mellem ministeriet og institutionerne og mellem institutionerne indbyrdes. Det er hensigten at overgå fra diskettebaseret til online overførsel af en række faste indberetninger fra institutionerne til ministeriet samt uddata (fx eksamensplaner) fra ministeriet til institutionerne. Det er hensigten, at oprette en regeldatabase til erstatning for papirudgaven af "Regelsamlingen". Dette vil lette institutionernes adgang til ajourførte bestemmelser.
Projektet afsluttes i 1997.
Erhvervsskolerne
Undervisningsministeriet har iværksat en række projekter på erhvervsskoleområdet, som skal fremme anvendelsen af Sektornet i undervisningen.
De forsøgs- og som er startet i 1996, omfatter sektornet/internet som en del af undervisningen, udvikling af lokale net som kommunikationsmedie for elever og lærere, anvendelse ved internationalisering og ikke mindst omformningen af bibliotekerne til informationscentre. Det fornødne sikkerhedskoncept er udviklingsprojekter, blevet implementeret på det administrative område, og der er skabt mulighed for at kapacitet i form af ekstra båndbredde- og routertilkøbsmuligheder kan tilpasses den enkelte institution.
Blandt kommende initiativer på erhvervsskoleområdet kan nævnes oprettelsen af et dialogforum for fagkonsulenter og undervisere samt etableringen af en database, der skal give skolerne mulighed for at trække på "centralt udarbejdede eksamensopgaver".
Resultaterne publiceres i første halvdel af 1997.
De videregående uddannelser
Seminarierne og en række andre videregående uddannelsesinstitutioner er koblet op på Sektornettet. Universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner med forskningsforpligtelse er ligeledes opkoblet gennem Undervisningsministeriets hidtidige DENet, som i en overgangsperiode indtil Forskningsministeriet etablerer det egentlige forskningsnet udbygges og drives af UNI-C
Det elektroniske Forskningsbibliotek
Undervisningsministeriet har i samarbejde med Kulturministeriet og Forskningsministeriet besluttet sig for at udvikle "Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek", som skal baseres på et netværk af samarbejdende elektroniske forskningsbiblioteker. Dette initiativ skal sikre, at danske forskere, studerende, erhvervslivet, øvrige biblioteker og andre interessenter får elektronisk adgang til forskningsinformation.
Der er i efteråret 1996 iværkat en konsulentundersøgelse, som skal undersøge vilkårene for befordring af denne udvikling. Undersøgelsen skal bl.a. munde ud i en vurdering af hvor store IT-investeringer, der er forbundet med gennemførelsen inden for de næste 5 år.
Resultaterne af konsulentundersøgelsen vil foreligge i midten af februar 1997. På baggrund af undersøgelsen vil der blive truffet beslutning om projektets mål, strategi og organisation. Ministerierne har desuden indkaldt konkrete pilotprojektforslag fra institutionerne/bibliotekerne med henblik på at iværksætte 3-4 pilotprojekter i 1997 og yderligere projekter i 1998 og fremover. Der vil blive truffet beslutning om hvilke pilotprojekter, der skal starte i 1997 i marts 1997
Stifinderprojektet
I Stifinderprojektet har 10 klasser på forskellige skoler rundt i hele landet fået adgang til Internettet. Formålet er at undersøge mulighederne for at bruge nettet i undervisningen. Eleverne fra de ti klasser skal anvende nettet til at samarbejde på tværs af de deltagende skoler, og med elever fra udenlandske skoler. Skolerne har fået det nødvendige udstyr og programmer stillet til rådighed af private sponsorer. Eleverne får deres egne e-postadresser og får desuden adgang til en række databaser rundt om i verden via internet.
Orfeus står for planlægningen og gennemførelse, og Undervisningsministeriet medvirker ved formidlingen af projektets erfaringer.
DM i Internet
Formålet med projektet DM i Internet er, dels at motivere unge mennesker til at anvende Internet som et redskab til søgning efter informationer, og dels at motivere ungdomsskolerne til at overveje Internet-brug i skolernes dagligdag og endelig at motivere såvel undervisere som elever til at udforske Internettet.
Mesterskabet tænkes inddelt i et kvalificerende bymesterskab og en landsdækkende finale. De deltagende ungdomsskoler forestår selv bymesterskabet, mens finalen koordineres af projektledelsen i Vejle, Vejle Kommunale Ungdomsskole.
DM i Internet vil blive afholdt i foråret 1997 med støtte fra Undervisningsministeriet.
Indhold på nettet
I takt med at flere og flere institutioner opkobles til Sektornettet, er der behov for en udvikling af de eksisterende tilbud på nettet. Nogle af initiativerne skal forbedre de tekniske faciliteter på nettet. Andre vedrører udbygningen af pædagogiske redskaber til brug i undervisningen.
Fagenes infoguide
Fagenes Infoguide kan sammenlignes med et stort, virtuelt, elektronisk skolebibliotek. I sin udformning vil den ligne Internet-tjenesten Yahoo!, men Infoguiden vil kun give adgang til information, som overholder visse kvalitetskrav.
Fagenes Infoguide vil bestå dels af et Web-baseret teknisk system delt i en registreringsdel og en adgangsdel, dels af en infrastruktur af "meddelere", som mod honorar eller anden kompensation registrerer og anmelder gode Internet-referencer (URL'er). Det tekniske system skal sikre, at alle referencer i systemet til enhver tid er pålideligt både hvad angår tilgængelighed og stabilitet.
Informationsudviklerens værktøjskasse
En af de vigtigste Internet-anvendelser vil være den aktive, konstruerende brug i form af gør-det-selv-opgaver. Det kan være lærere, der anvender informationsressourcer på nettet til at opbygge konkrete opgaver eller hele undervisningsforløb, eller det kan være elever, som sammen eller hver for sig udformer nye informationsprodukter fra simple præsentationer til mere komplekse interaktive applikationer.
Informationsudviklerens værktøjskasse er udviklet til at omfatte de faciliteter, der typisk skal til for at sætte lærere og elever i stand til umiddelbart at starte med gør-det-selv-anvendelser af nettet. Værktøjskassen omfatter ikke kun konkrete software-produkter men også eksempelmateriale og en form for hotline-hjælp.
Avisen i undervisningen
Avisen i Undervisningen (AiU) er en afdeling under Danske Dagblades Forening. Projektet AiU-Net skal stimulere unges brug af dagspressens tilbud gennem en række interaktive undervisningstilbud, som dels baseres på elektroniske informationer, dels på den almindelige avis.
Undervisningsministeriet og UNI-C
FirstClass på sektornet
Sektornet tilbyder i øjeblikket Usenet som konferencesystem. Der er stor interesse for disse systemer - der distribueres daglig mere end 12.000 konferencer i Danmark. Usenet har dog ikke faciliteter til benyttelse af lukkede konferencer for begrænsede brugergrupper. Undervisningsministeriet har for at afhjælpe denne mangel valgt at introducere det mere tidssvarende konferencesystem FirstClass som en gratis tjeneste på Sektornet.
Dette initiativ betyder, at Sektornetbrugerne får en nem adgang til brug af elektronisk post og konferencer uden at skulle anskaffe egen server. Samtidig bliver Skodas konferencehierarki videreført til Sektornet.
Skoda
Skolernes Databaseservice har igennem årene givet folkeskolerne adgang til en lang række udvalgte databaser og til et datakonferencesystem, der siden sommeren 1995 har kørt som FirstClass system under navnet FC SkoleKom.
Skoda giver i øjeblikket giver adgang fire eksterne databasesystemer, som er opbygget af hhv. Dansk Biblioteks Center (DBC), POLinfo, Danmarks Statistik og Account Data.
FC SkoleKom
Dette datakonferencesystem kan anvendes af skolernes lærere og elever såvel som af faglige foreninger. Systemet giver lærerne adgang til at drøfte alle forhold angående undervisningen i det danske skolevæsen. Princippet er, at der kan oprettes konferencer til de emner, som der måtte være interesse for. Herved vil lærerne fx få lejlighed for at tage del i debatten om IT i undervisningssektoren på en meget direkte måde. FC SkoleKom er samtidig et meget velegnet forum til at udveksle erfaringer og knytte kontakter til lærere uden for det umiddelbare nærområde.
Kidlink
Kidlink giver elever mulighed for at kommunikere indbyrdes på tværs af landegrænserne både på et fagligt plan og på penneven-niveau. Kidlink er således et yderst anvendeligt redskab ved tilrettelæggelsen af undervisningsforløb, hvor klasser i forskellige lande kan arbejde sammen. Desuden får skolernes elevråd få adgang til at oprette såvel lokale som nationale konferencer.
Skolerne kan få adgang til Skoda's databaser, til FC Skolekom og til Kidlink via internet/sektornet, via ISDN-line, eller via modem og almindelig telefonforbindelse.
GrundtvigNet
Dansk Oplysningsforbund og Borups Højskole etablerede i 1995 GrundtvigNet med støtte fra Undervisningsministeriet. Nettet er åbent for alle, men har størst interesse for undervisnings- og folkeoplysningsområdet. Blandt de nuværende deltagere er folkehøjskoler, aftenskoler, indvandrerundervisning og daghøjskoler. Der er tilknyttet egen e-post server til systemet, hvorved alle brugere kan kommunikere med alle e-post adressater i verden. GrundtvigNet er baseret på FirstClass systemet, der udover egen modempulje kører på Undervisningsministeriets Sektornet. GrundtvigNet er desuden på World Wide Web.
Undervisningsministeriet ser det som et vigtigt mål, at Folkeoplysningen med dette projekt får en række erfaringer med anvendelse af net, og at disse erfaringer kan anvendes til inspiration for brug af netbårne tjenester til kommunikation og formidling samt indsamling af information. På lidt længere sigt er det intentionen, at der skal udvikles IT-baserede folkeoplysende tilbud, men inden for en overskuelig fremtid vil Sektornettet danne grundlag for fjernundervisningsbaseret efteruddannelse af lærere, der fungerer inden for det folkeoplysende felt. Hovedmålsætningen hermed er at sætte lærere i stand til at undervise i IT samt på sigt at udnytte denne i undervisningen.
Koordinering af nettjenester til undervisningssektoren
Koordinering af nettjenester til undervisningssektoren (KONUS) skal sikre en koordineret udbygning og styring af nettjenester over for undervisningssektoren, der afspejler behovet i undervisningen. KONUS-centret skal tage selvstændige initiativer i forbindelse med etablering af nye tjenester, lokalisere og befordre allerede igangværende initiativer fra bl.a. faglige foreninger og Undervisningsministeriets afdelinger. KONUS skal desuden være den centrale forhandler i forhold til private udbydere, som vil introducere deres tjenester til undervisningssektoren. Centret skal være lærernes og elevernes kvalitative filter, som sikrer systematisk overblik og informationsadgang via Sektornettet og World Wide Web.
VisionQuest
VisionQuest er et besøgssted forsynet med avanceret grafisk udstyr og programmer, som har til formål at vække interesse for og højne forståelsen af de naturvidenskabelige fag i undervisningen. VisionQuest skal formidle komplicerede naturvidenskabelige fænomener og begreber - gerne de nyeste landvindinger - via visualiseringsteknikker, hvor man forener grafisk udstyr og programmer med de kraftige computerressourcer på UNI-C
ThinkQuest Danmark
Formålet med dette projekt er at etablere et ThinkQuest Danmark som overbygning til det eksisterende internationale ThinkQuest-initiativ med henblik på at skabe et dansksproget rum med danske initiativer for danske elever. ThinkQuest er iværksat af non profit-organisationen ANS (Advanced Network & Services) med det formål at introducere elever i alderen 12-18 år til internetbaseret læring. Grupper af elever med lærerstøtte skal udarbejde undervisningsmateriale, der udnytter Internet som ressource inden for forskellige kategorier: videnskab og matematik, kunst og litteratur, samfundsvidenskab, sport og helbred samt en åben tværfaglig kategori.
ThinkQuest er altså en slags hjælp til selvhjælp, hvor elever og lærere oparbejder viden om Internet og samtidig producerer eksempler på Internet-anvendelser, som kan hjælpe andre i gang. Det udarbejdede materiale indgår i en årlig konkurrence, hvor vinderne tildeles stipendier.
Bilag 1. Sektornetudbygningen og nettets formål
Bilag 2. Center for Teknologistøttet Uddannelse
Bilag 3. UNI-C
Bilag 4. Internationale projekter
------------------------------------------------------------------------
Siden senest redigeret 2. maj 1997 af Henrik Pers.