Mind-mapping er en god arbejdsmåde til idéudvikling. Processen giver eleverne mulighed for at få indflydelse på - og dermed føle medejerskab af - undervisningen.
Det er vigtigt, at eleverne er vant til at undre sig, til at stille spørgsmål og dermed at stille reelle
forundringsspørgsmål til samt at associere ud fra det valgte tema.
Eleverne skal have noget at undre sig på baggrund af. Dette må lærerne medtænke i deres
planlægning - gerne således, at eleverne får en række fællesoplevelser, dvs. en fælles platform der
kan danne basis for megen kvalificeret undren. Det er vigtigt, at lærerne ikke i denne optaktsfase
giver svar, men netop åbner temaet (dette udpluk af verdenen) for elevernes nysgerrighed, dialog og
engagement.
I optaktsfasen kan klassen fx samlet tage på ekskursion til et museum, se en film, læse skønlitteratur/faglitteratur, høre fortællinger osv. Temaet bredes ud for eleverne, som efterhånden kan associere, forundres og stille spørgsmål på et kvalificeret grundlag.
Mind-mappet giver et fælles overblik over et tema/emne, og giver dermed mulighed for bevidst at fravælge/udvælge netop dét, som eleven/gruppen/klassen ønsker at belyse i det kommende arbejde.
Når mind-mappet er lavet, vil det være praktisk at problematisere de udvalgte begreber. Ved at opstille en række problemstillinger, typisk begyndende med Hvorfor...?, kan eleverne klargøre sig hvad, de skal arbejde med. Dette kan hjælpe dem til at komme videre fra en ren beskrivelse til en årsagssøgende arbejdsmåde, - og dermed også til faglig fordybelse!