Artikel - Arbejd er barnets ret

- af Jørgen Mogensen
(skrevet 1984, bragt i bladet Sløjd nr. 6 1984 og nr. 1 og 2 1985)

2. del

Liv og arbejde

Virkelighed, det er det, når barnet er hos forældrene på arbejdet. Men noget sådant er jo umuligt nu. Så kunstige er vi blevet, at arbejde er et, livet noget andet. Da arbejderne omkring århundredskiftet fik gennemtrumfet, at arbejde var noget, man kunne betale, ikke noget man levede (7), da fik man afskaffet den homogene familie. Ellen Keys og Carl Larssons "lykkelige familie" er ikke et ideal, men et nødvendigt onde. Den arbejdskraft, der skal betales for, skal naturligvis være effektiv. Her er der ikke plads til børn. Børn hører fritiden til. Ligesom EM fodbold og jogging (8).

Men børn kan ikke lukkes ude fra ens tilværelse i 8 timer, 6 timer, eller hvor længe man nu går på arbejde. Børn har krav på medleven i familielivet i alle dets aspekter. U90 talte om den voksnes 4 liv. Når børn i dag er afskåret fra det 4. liv, produktionen, mister det klart en del af den opdragelse, der skal til for at skabe det hele menneske. Kirsten Boas havde i Politiken den 10.8.84 en artikel betitlet "Slingre ned ad Vestergade", som handlede om de unges tiltagende alkoholforbrug og den nye mode om at gå rundt med en åben bajerflaske på offentlige veje. At denne negative adfærd skyldes angst for ensomhed, angst for ikke at slå til, er indlysende. Medicinen herimod er "at inddrage dem (de unge) tættere i husholdningsfællesskabet, træne dem i håndværksmæssige og praktiske færdigheder, så de kan få større ansvar i hjemmet i det daglige, og føle de dur til noget".

Alle føler vi vist, at dette er rigtigt. Men så er det også rigtigt, at sløjden - substitutten for den praktiske opdragelse - ikke kan erstatte den. Ligegyldigt hvor mange timer faget måtte få, vil det i sig selv være utilstrækkeligt. Axel Mikkelsen har altså uret, når han hævder, at Sløjden i meget væsentlig grad (kan) erstatte tabet af den tilfældige praktiske opdragelse ...". Sløjden kan give den håndværksmæssige uddannelse og den vigtige fornemmelse for materialer og disses muligheder. Men den kan aldrig give følelsen af ansvar, bevidstheden om at bygge noget virkeligt op. Sløjd er plasticperler. Blot på et højere niveau. (9)

En "lykkelig" fremtid

Så længe børn udelukkes fra produktionen , så længe deres ret til at arbejde fratages dem, så længe vil samfundet producere halve mennesker. Mennesker, der fortvivlet forsøger at styrke deres eget værd og identitet ved at drikke øl på offentlige steder ved at deltage i den bevidsthedsløse joggingkult og i hysteriet omkring EM-fodbold (10).

Men på dette område tegner fremtiden sig lys. Hvor Axel Mikkelsen for 80 år siden kun kunne se skolen, som det halmstrå den manuelle opdragelse måtte klynge sig til, hvis den skulle overleve, presser nu selve udviklingen i den rigtige retning.

I et interview FDB's formand Bjarne Møgelhøj gav til tidsskriftet Børn og unge, og som senere blev optrykt i Brugsens Ugeavis nr. 36 - 1984, kommer han ind på sine visioner om samfundet i år 2000. Herunder spår han, at hovedparten af borgerne her i landet vil have en ultrakort arbejdsuge, Men det betyder ikke nødvendigvis, at de får lige så meget mere fritid. Der vil sikkert blive en del ulønnet arbejde uden for arbejdstiden. Omkring år 2000 vil man sikkert selv reparere sin bil på et værksted, der er stillet til rådighed, ligesom man i dag i stor udstrækning selv reparerer sit hus, bager selv, syr selv osv. Med det lønniveau, man vil have til den tid, vil det simpelthen være for dyrt at købe sig til disse ting". (11).

Denne vision er jo ikke ny, men den fortjener at trækkes frem her, og det visionelle billede bliver da et samfund, hvor forældre og børn i fællesskab reparerer biler og andre til husholdningen hørende ting, snedkererer og syr og dyrker andre håndværk i værksteder, der er stillet til rådighed af fællesskabet, ligesom det samme fællesskab i dag gør det med idrætshaller. Børn bliver ikke passet i institutioner (for arbejdskraften er for dyr), men oplever i fulde drag samværet i familien (hvordan familiestrukturen så måtte være til den tid) gennem dennes nødvendige arbejde. Og vi er da igen tilbage i historiens rette spor. Hinsides Ellen Keys og Carl Larssons "lykkelige familie", der kun blev en historisk parentes i et samfund, der igen har indset, at arbejde adler, og at også børn har ret til arbejde.

Noter

7. Se Søren Mørk: Den ny Danmarkshistorie, 1982, side 10.
8. Om vort forkvaklede fritidsliv, se Jørgen Mogensen: "Dyrkede Adorno Jogging?", Praksis nr. 4, 1984 og samme: Om at bruge Adorno i sin Undervisning, SLØJD nr. 6 - 1983.
9. Om plasticperler som negativ ytring: se note 8 samt Kurt Sørensen, Æggebakkekultur, Sløjdbladet nr. 1 - 1977.
10. Se note 8 samt Jørgen Mogensen: Det er for Sløjd, Politikens kronik 18.8.83.
11. Det var en del af dette interview, der af Pædagogisk Kartel blev brugt i en annoncekampagne for kortere arbejdstid. Der blev nedlagt fogedforbud mod kampagnens brug af billeder og udpluk af det sagte. Men selve interviewet står Bjarne Møgelhøj ved. (Brugsens Ugeblad nr. 36,1984).