Slip fantasien løs

 Fantasien i pædagogikkens tjeneste.

At bruge fantasien er normalt et gode. Derfor tages fantasien også ind som hjælper til at indlære kundskaber og opøve færdigheder.

Metoden har mange navne: den skotske metode, storyline etc. Her vises et eksempel fra Esbjerg kommune.

MÅNEBY- et projekt

Beskrivelse af undervisningsmetoden - undervisning på fantasiens vinger:
Den skotske metode
Et differentieret tværfagligt projekt med faglige elementer fra bl.a.
dansk,
natur/teknik,
matematik
&
sløjd

Fantasien som pædagogisk værktøj.

Storyline-metoden, begivenhedsrække, handlingskæde, "Den skotske metode" - kært barn mange navne - men det er en mulighed i valget af en arbejdsmetode eller arbejdsmåde, når man vil opfylde nogle pædagogiske mål.

Storyline-metoden er et tværfagligt tematisk undervisningsforløb med en særlig struktur, hvor projektet er en fremadskridende "fortælling" - en storyline.

Pædagogisk Center, Illustrationer fra artiklen "Måneby - et projekt",
side 42-50 i "Sløjd" juni 1996

Struktur:

  1. Fastlæg et projekt, sted og tid
  2. Indfør nogle personer, dyr eller andre væsner
  3. Find ud af hvilket slags liv, der leves der.
  4. Sørg for en række begivenheder, som kan få børnene til at reflektere og handle

Projekt "Måneby" er valgt, fordi den giver rige muligheder for, at fantasien kan blomstre.
Gennem hele emnearbejdet må eleverne undres.
De bliver opmærksomme på problemet, opstiller hypoteser og afprøver deres hypoteser.
Samtale og handling er pædagogiske nøgleord.

Nøglespørgsmål fra læreren skal lægge op til, at eleverne stiller yderligere spørgsmål til såvel andres som til egne forslag og produkter.
Spørgsmålene skal lægge op til, at eleverne bruger deres fantasi som et vigtigt værktøj, og opmuntre eleverne til samarbejde.
Spørgsmålene skal lukke op for indre forestillingsbilleder, som gør eleverne aktive. Læreren giver også oplæg, giver konsultativ bistand, er inspirator, igangsætter, måske provokatør, men formidler sjældent konkrete informationer.
Læreren er katalysatoren eller enzymet, som sætter processen i gang.

"Du kan ikke lære et menneske noget.
Du kan kun hjælpe det til at opdage det i sig selv"
(Galilei)

Sløjdlæreren må under hele processen sørge for, at relevante "faglige korrekte" materialer, værktøjer og teknikker bliver brugt. Sørge for at skabe de rette forudsætninger i sløjdmiljøet, så eleverne opdager de faglige muligheder, som faget sløjd kan tilføre projektet.
Der er ingen tvivl om, at denne arbejdsmåde rummer vældige potentialer. Her kan det blive både sjovt og meningsfuldt at gå i skole.

Pædagogisk Center, Illustrationer fra artiklen "Måneby - et projekt",
side 42-50 i "Sløjd" juni 1996

Et begynderprojekt i 5. klasse

Mål:

Kvaliteter ved at starte begyndersløjd med dette projekt:

Konkret procesbeskrivelse: MÅNEBY

1. modul:

Optakt - se en film eller tegnefilm om noget ude fra rummet.
Forklar eleverne, at vi skal lave en "MÅNEBY" sammen.
En 12 mm. krydsfiner plade er i forvejen lagt frem - sammen med en masse "affaldstræ".
Skær evt. nogle stykker op i forvejen. Gerne mange små stykker, da eleverne er tilbøjelige til at lave tingene for store.
Snak med eleverne omkring størrelse og størrelsesforhold, set i relation til "VORES BY". Eleverne opdeler, i samarbejde med læreren, "Månebyen"" (finerpladen) i forskellige områder.
Det kunne være:
beboelsesområde
start- og landingsbane
forretningskvarter
landskabsområde

Læreren skal ved hjælp af nogle nøglespørgsmål forsøge at sætte gang i eleverne fantasi!

Pædagogisk Center, Illustrationer fra artiklen "Måneby - et projekt",
side 42-50 i "Sløjd" juni 1996

Snak om optaktsfilmen mm.
Del eleverne op i grupper inden for de forskellige områder. Arbejdet påbegyndes.

Relevant værktøj:

løvsav
lille fukssvans
dekupørsav
hammer
limpistol

2. modul:

Evaluering - snak om starten af projektet.
Nøglespørgsmål - fx:
Hvordan leves i livet i byen?
Findes der dyr?
Hvordan ser boligen ud?
Kan jorden opdyrkes?
Hvilke farver skal der bruges?
Er der andre problemer, der skal drøftes igennem?

Elevgrupperne samles - snak om dagens arbejde.
Nogle af eleverne kan gå i gang med at male pladen.
Afslutning: Snak om dagens arbejde.

3. modul

Alle eleverne samles rundt om "byen".
Kommentarer/ideer udveksles.
Nøglespørgsmål kunne være:
Hvad laver beboerne i fritiden?
Hvilke køretøjer findes der?
Hvordan ser deres skoler ud?

Selve arbejdet påbegyndes.
Afslutning: Bed eleverne tage forsk. materialer med til næste gang.

4. modul:

Alle samles omkring Månebyen.
Læs nogle af elevernes stile/historier op - skrevet i dansktimerne.
Få en dialog i gang - med baggrund i elevernes historier.
Husk at opmuntre eleverne til samarbejde.
Husk også nogle gode nøglespørgsmål.

Snak om de materialer eleverne har med. Opmuntre dem til at finde mere "på deres vej".
Forsøg at sætte nogle associationer i gang hos eleverne.

Pædagogisk Center, Illustrationer fra artiklen "Måneby - et projekt", side 42-50 i "Sløjd" juni 1996

Afslutning: Læs evt. nogle flere historier op.

5. modul

Arbejdet med Månebyen skrider frem.
I Natur/teknik er spørgsmålene omkring
afstand til månen
"solsystemet"
tyngdekraft
"klima" på månen
månens overflade
månens atmosfære
diverse forsøg
blevet behandlet.

Dette skulle også gerne sætte gang i elevernes fantasi og arbejde.
Husk at overraske eleverne en gang imellem.
Kom en dag udklædt som månemand!!
Se en film mere - fx midt i forløbet.
Der er fundet meteorsten fra månen ude på boldbanerne??
Store kratere er blevet observeret!! osv.

Afslutning - evaluering - fernisering

Aftal i god tid med eleverne, hvor Månebyen skal placeres på skolen.

Evaluering: - snak med eleverne om projektet

Hvis der er mulighed for det, er det en rigtig god ide at lave en fernisering ved et forældrearrangement.
Hæng EDB udskrifter af elevernes historier op ved siden af byen (dansk).
Også de ting, forsøg og rapporter eleverne har lavet i Natur/teknik skal med ved en sådan fernisering.

Pædagogisk Center, Illustrationer fra artiklen "Måneby - et projekt",
side 42-50 i "Sløjd" juni 1996

Praktiske erfaringer fra projekt - nov. 95

Eleverne oplever det svært at arbejde fantasifuldt kun i træ. Da der for alvor blev åbnet mulighed for at arbejde i mange forskellige materialer, - (som eleverne medbragte), - havde de meget nemmere ved at udtrykke sig.
Vi oplevede, at de "løbende" input (video, film, historier osv.) virkelig gav resultat i den kreative proces.
Også det, at eleverne i dansktimerne fik sat ord på deres tanker, gjorde, at de helt anderledes kreativt gik i gang med opgaverne i sløjdlokalet.
Det er af afgørende betydning for det færdige resultat og den kreative proces, at man fastholder, at projekt "Måneby" er et tværfagligt forløb.
De enkelte fag og deres forskelligartede discipliner, er med til at fastholde eleverne i den fremadskridende "story-line".

God arbejdslyst!

Pædagogisk Center, Illustrationer fra artiklen "Måneby - et projekt",
side 42-50 i "Sløjd" juni 1996

Dansk-oplæg: Måneby

2 oplæg til sproglig stimulering/proces skrivning

Eleverne arbejder sammen 2 og 2 på Edb-maskine. Eleverne skal vælge et af oplæggene.

Oplæg 1:

Forestil jer, at I sidder i et rumskib på vej til Månebyen.

Skriv om rejsen: Starten, selve rejsen og landingen.
Fortæl om livet i byen.
Byens beboere. Hvem bor I hos?
Årets gang - også jordbrugsmæssigt.
Regler og love i byen.
Farer og ulykker.
Begivenheder - noget sker i byen...osv.

Efter et år rejser I tilbage til jorden eller?????

Oplæg 2:

I lever og bor i byen på månen. I er født og opvokset der!
Beskriv jeres hverdag - fx. en helt almindelig dag.
Skole, fritid, familie, kammerater, arbejde, bolig osv.
Årets gang i byen.
En dag mangler byen ilt - panikken begynder at brede sig....??

"Ekstra-måne-opgave"

Fremstil en spændende og dekorativ forældre-indbydelse til fernisering på projekt "Måneby - sørg fx. for at kunne servere månekage mm. Evt. dramatisering af en måne "konsultation" i måneskolen etc....