Taljagten

Gennem lege, eksperimenter og opgaver kan eleverne udvide deres kendskab til positionssystemet

Malling Beck, Skærmdump: "Taljagten"

Taljagten er lavet til matematiksystemet Faktor i første, men det kan naturligvis bruges til andre matematiksystemer. Eleverne skal dog være bekendt med 100-tavlen.

Taljagten består af 11 tallege, der alle benytter sig af en 100-tavle.

I alle legene bevæger man sig meget rundt i 100-tavlen:

På LærIT er det kun muligt at arbejde med en demo-version af Taljagten. Forskellen fra den fulde version er, at kun 3 af tallegene er tilgængelige.

Klik og lyt: Øvelse i at høre og forstå tallenes udtale
Lyt og klik: Øvelse i at kende tallenes ciffernavne og deres placering i 100-tavlen.
Mal mønster: Fra fri leg med mønstre i 100-tavlen mod undersøgelser af fx lige tal og andre tabel- mønstre.
Tavletegning: Taldiktat som i Lyt og klik. Nu fx i tabel-mønstre.
Tal og mængde: Øvelse i at se sammenhængen mellem mængdebilledet og antallets placering i 100- tavlen.
Fyld tavlen: Øvelse i at se det systematiske i positionssystemets navngivning
Frøhop: Plus- og minus opgaver med et tal mindre end 10
Skattejagt: Opgaver, hvor der bruges større end og mindre end.
Find hjem: Plus- og minus opgaver med tal større end 10
Hinkesten: Opgaver, der fordrer kombination af de 4 retninger i taltavlen
Talvenner: Opgaver i at sammenparre to tal, der opfylder en given betingelse, fx at de er 100-venner.

Det er muligt at indstille programmet, så ikke alle 11 tallege er tilgængelige for eleverne ligesom sværhedsgraden inden for de enkelte lege, kan varieres. Taljagten er tænkt anvendt til 1. klasse, men de fem sidste tallege, vil der fortsat være udfordringer for elever i 2. klasse.