TAL - ANTAL

Blandt de ord, som det lille barn efterhånden lærer betydningen af, indtager tallene lidt af en særstilling. Dels bruges de til at fortælle noget om hvor mange, dels (i lidt ændrede former) hvor det der tænkes på befinder sig i en nummerorden. Hvilket af de to talbegreber, der dannes først har længe været debatteret intenst. Det er nok rimeligt at antage, at begreberne dannes sideløbende, og at deres fylde er stærkt afhængig af det miljø, de opstår i.

Viggo Hartz

Alle børn, der kommer i skole, har et talbegreb og behersker nogle talord. En begynderundervisning tilrettelagt således, at man forestiller sig, at barnet i den indledende matematikundervisning lærer først 1, så 2, så 3, og så videre, er absurd.

I det indledende arbejde skal børnene arbejde med tallene knyttet til antallet af objekter af meget forskellig art - sten, klodser, blomster, mennesker, billeder ... - i uoverskuelige antal. Samtidig arbejdes der med relationer mellem tallene. Her er to blyanter, nu får du tre farvestifter, hvor mange ting til at tegne med har du nu? Den ene blyant er knækket, hvor mange er der så? Barnet kan så hævde, at der stadigvæk er fem, og det er jo rigtigt. Men som så ofte i matematik, er der flere svar; svarene er afhængige af de opstillede præmisser.

Alle de mange muligheder, der findes i børnenes omgivelser, som kan give anledning til samtale om tal, fortjener at blive udnyttet. Hvor mange næser er der i den række? Hvor mange ører? Hvor mange fødder? Hvor mange næser er der flere i midterrækken? Hvor mange ører?

Det er antal, der arbejdes med, genstandene er ribbet for al anden betydning en det ret fattige - hvor mange er der? Ikke desto mindre drejer det sig om den ene af matematikkens hovedspørgsmålstyper, den slags der indledes med: Hvor mange ....? Den anden type indledes med: Hvad sker der, hvis ....?

Mange former for spil vil give anledning til arbejde med netop sådanne spørgsmål, lige fra terningspil af forskellig art til fordeling af en stak af et tællemateriale, fx. centicubes, og til kendte brætspil som Ludo, eller spil, fx. på en talstreng, som børnene selv opfinder, med de variationer og overraskelser som kun børnenes fantasi sætter en grænse for.

I hele dette indledende talarbejde må man gøre sig klart, at det ikke er et formål, at børnene så hurtigt som muligt bevæger sig opad i deres talkendskab til stadig større tal. Det er formodentlig af langt større vigtighed, at de bliver fortrolige med overskuelige tal, og relationer mellem dem. Her kan der på legebasis arbejdes med alle fire regningsarter helt fra den indledende undervisning. Har man dannet sig et begreb om regningsarterne og deres virkemåde, kan man jo bruge en lommeregner, hvis man har bevæget sig ind på et endnu ukendt talområde.

Viggo Hartz

I det indledende talarbejde spiller de skrevne symboler for tal ikke en speciel rolle ud over børnenes forventninger om, at skolen handler om at læse og skrive - også tal. Arbejdet med disse ting kan passende foregå sideløbende med det tilsvarende arbejde med bogstaverne. Den særlige talskriveform som positionssystemet foreskriver, må forberedes omhyggeligt og gøres til genstand for struktureret læring, når barnet er parat dertil. Man må i hele dette indledende arbejde være særdeles lydhør overfor børnenes intuitive talopfattelse. I mange tilfælde vil den være betydeligt større, end man kan forestille sig, men meget individuelt præget.