Natur, forsyn og skæbnetro

hos Søren Kierkegaard og H.C. Andersen
to centrale skikkelser i dansk kultur

- et undervisningsforløb for 8.-10. klasse.
Undervisningsforløbet om Søren Kierkegaard og H.C. Andersen er primært baseret på en introduktion via IT-mulighederne. Til forløbet anvendes cd-rom "Multimedia Hans Christian Andersen" fra Orfeus og "Kierkegaard on the Internet" og "Bibelen på cd-rom".

Naturbeskrivelse og andagtsstemning

Læreren fortæller kort om de to berømte danskere fra forrige århundrede. Eleverne vil sikkert være fortrolige med H.C. Andersen men næppe med Kierkegaard (Introduktion til Kierkegaard).

Derefter får de at vide, at de skal læse en tekst af hver forfatter om naturen. Den første er første afsnit (indtil ægget knækker) af Andersens eventyr "Den grimme ælling". Eleverne finder selv stedet på cd-rommen ved at starte op på introside, klikke på værker/eventyr/alfabetisk/Den grimme ælling. Herefter læser de første afsnit. Det læste afsnit markeres og printes ud.

Derefter startes Internet op og Kierkegaard hjemmesiden kaldes frem. Herfra klikkes på (Danish) og videre på "global søgning". Der søges på ordet "Otteveiskrogen", som kun giver den ønskede tekst fra "Stadier paa Livets vei" (side 21-23). Afsnittet markeres og printes ud. Det egner sig bedst til fælles højtlæsning.

Efterfølgende arbejder eleverne i grupper med de to tekster. Hovedspørgsmålene kan f.eks. være følgende:

Som nutidig paralleltekst kan f.eks. inddrages Britta Sandqvist's digt om naturen fra Plastic Fantastic (Gyldendal 1981).

Der samles op med en fællessnak om de to spørgsmål, det nutidige digt og elevernes egne opfattelser af og oplevelser i naturen. Som et kuriøst indslag kan eleverne sendes ud i lokalmiljøet for at tage billeder (med digitalkamera) til en stribe billedcollager af naturen som positiv (andagt/livfuld/frugtbar mv.) og negativ (grim/irriterende/truet m.v.).

Den grimme ælling og H.C. Andersens liv - forsyn og skæbne

Eleverne læser på cd-rommen eventyret færdigt og går derefter videre med indgangen "tolkning".

Først den generelle indgang, hvor de læser om den biografiske metode og derefter de specielle tolkninger af den grimme ælling.

Tolkningerne sætter fokus på "Den grimme ælling" som en selvbiografi og eleverne har via indgangen "fodspor" på tidslinien mulighed for at følge handlingsgangen i eventyret med episoder i Andersens liv.

Pointen i eventyret bringer tanken hen på begrebet "forsyn", som eleverne kan undersøge nærmere hos Kierkegaard. I grupper kan eleverne søge på begrebet i den generelle søgning (som giver 21 henvisninger) og forsøge at danne sig en forestilling om, hvad begrebet dækker. Der samles op på de erhvervede indsigter og begrebet drøftes i fællesskab. Lad derefter eleverne diskutere om de oplever at være underlagt en skæbne - i givet fald hvor den kommer fra, og hvad der styrer den - i benægtende fald hvad deres liv så er styret af.

Bibelsk forståelse af forsynet

I forlængelse af denne snak kan der på grund af Kierkegaards markante brug af bibelsk stof kobles til den bibelske forståelse af forsynstanken og den forskel, som kommer til udtryk i Gammel og Ny Testamente. Via Bibelen på cd-rom søges på følgende steder, som markeres og printes ud:
1. Mos. 50,20; 2 Sam.17,14 og Sl. 31,15f (GT) og Rom. 11,36, 1 Kor. 8.6; Kol. 1,15-20 og Rom 8, 28-39.

Teksterne gennemgåes i fælleskab og forskellen mellem GT og NT markeres.

Kierkegaards kritik af H.C. Andersen

I forlængelse af læsningen af "Den grimme ælling" læser eleverne H.C. Andersen roman "Kun en spillemand", som på samme måde som eventyret kan læses som en selvbiografi, hvilket eleverne efter det foregående arbejde sikkert vil bemærke.

Efter læseningen drøftes romanen og dens pointer på klassen, og eleverne vurderer bogen. Denne vurdering sammenholdes med Kierkegaard kritik af bogen, som eleverne kan læse på udvalgte steder i "Af en endnu levendes papirer" på Internettet. Der søges f.eks. på Andersen i den globale søgning. Tekststykkerne læses i fællesskab og diskuteres i forhold til elevernes egne vurderinger. Der kobles tilbage til forløbets begyndelse med forskellen på Kierkegaard og H.C. Andersen.

Kierkegaards liv og tanker

Hvis interessen er til stede kan eleverne arbejde videre med en undersøgelse af denne forskel.

Om Kierkegaards biografi er der som bekendt kun lidet at sige. Han blev født i bankerotåret 1813, voksede op i København i bekvemmelige kår og behøvede på grund af faderens rigdom aldrig at påtage sig et egentligt arbejde. Fik aldrig etableret et ordentligt forhold til en pige og levede derfor sit korte liv som single. I sit voksne liv foretog han nogle korte ture til Nordsjælland, en enkelt til sin families fødeby Sædding i Jylland og fire rejser til Berlin. Ellers gik hans liv med spadsereture rundt i København og i særdeleshed stående ved skrivepulten. Han døde 42 år gammel i 1855 på Frederiksberg hospital og ligger som H.C. Andersen begravet på Assistens Kirkegaard. Altså intet opsigtsvækkende.

Hvad det er, der alligevel har gjort ham verdensberømt, kan gøres til genstand for undersøgelse. Rækker engelskkundskaberne til det kan de læse om Kierkegaard på engelsk på internetsiden. Alternativt kan man i klassen arbejde ud fra et af de lærebogsmaterialer om Kierkegaard, som er lavet til folkeskolen.