Natur, forsyn og skæbnetro
"Kierkegaard on the Internet" - Af en endnu levendes papirer
Efter saaledes at have givet vor Kikkert de behørige Udtræk, maae vi bede de ærede Læsere at lade
Øiet følge med, naar vi rette den hen paa vor egentlige Gjenstand: den af en temmelig betydelig literair
Virksomhed ikke ufordeelagtigt bekjendte Digter Hr. H. C. Andersen, idet vi derved haabe os sikkrede
mod den illusoriske Opfattelse og de Sandsebedrag, som det blotte Øie ofte er udsat for. Til at iagttage
hans første Ungdoms enkelte virkelig skjønne lyriske Frembringelser, dertil trækker vor Kikkert ikke
nok, hvorimod vi haabe, at Læserne ville give os Ret i den almindeligere
Observation, at han i sin Lyrik ikke staaer betegnet som en ved et dybt Gemyt bemyndiget Choragus for
en større Totalitæt, eller som et fuldtonigt Organ for en Folke-Bevidsthed, eller endelig som en af
Naturen skarpt udpræget Personlighed, der ikke har anden Ret til sine besynderlige Udbrud og sine
besynderlige Fordringer til Verden end det Naturens imprimatur som Historien saa ofte ikke
accepterer - men snarere som en gjennem en elegisk Duodez-Scala af ligesaa let vakte som igjen
dæmpede og uden synderlig Efterklang hendøende Toner sig bevægende og i et saadant Væv af
tilfældige Stemninger hildet Mulighed af en Personlighed, der for at blive en saadan behøver en stærk
Livs-Udvikling. Idet vi nu henvende vor Betragtning paa denne Andersens Historie, finde vi saa godt
som aldeles ingen Antydning af det Stadium, han ordenligviis nærmest efter det lyriske maatte
gjennemløbe - det episke. Vi ville her blot beraabe os paa den - under en saa hyppig Produktivitæt som
den Andersenske - ellers uforklarlige Mangel af nogen poetisk Frembringelse, der bærer den episke
Charakteer, for at hjemle vor Paastand, som senere Betragtninger endmere ville bestyrke, at Andersen
har1 oversprunget sit Epos.
1. Naar jeg siger oversprunget, da er det paa dette Sted paa en Maade en Anticipation, da jeg endnu ikke har omtalt
hans seneste Virksomhed og der altsaa var en Mulighed af, at han endnu ikke var kommen dertil.