På WWW kan man søge informationer på alverdens computere i alverdens biblioteker, man kan læse aviser fra hele verden, få det sidste interview med sin yndlingsstjerne, se naboskolens præsentationssider og meget meget mere.
WWW er et hypertekst-baseret multimedie system. Det betyder at der på en Web-side, også kaldet homepage eller en hjemmeside, kan lægges links til andre Web-sider. Siderne kan ligge på samme computer eller en vilkårlig computer på Internettet.
De fleste Internet udbydere giver deres abonnenter lov til selv at lave WEB-sider, så man fx kan lave en skole- eller virksomhedspræsentation på Nettet.
Princippet er, at man betaler for at få transporteret sine data fra sin egen computer og frem til næste netværksknudepunkt.
Der findes en international styregruppe, som aftaler nye standarder o.l., men der er ikke nogen, der har overordnet kontrol over aktiviteterne på Nettet.