Vi havde i vort væveskab 20 spjældvæve fra Højskolernes Håndarbejde. De blev afgørende for min planlægning, da de foruden spjældvævning er velegnede til stoppevævning.
Den lille væv kom med mig hjem i en weekend. Jeg tegnede en skitse og
vævede et lille tæppe med et træ. Jeg opdagede, at skitsens lodrette
linier ikke skulle gå samme vej som trendtrådene. Den erfarne væver vil
nok smile lidt af min fejltagelse, men det var længe siden, jeg havde
haft tid til at fornøje mig med en væv. En ny skitse og et nyt tæppe så
dagens lys. Nu kunne jeg sætte eleverne i gang med at tegne.
Hver elev fik et stykke papir i A4 format, og det blev delt i 2. Vi
målte den lille væv og klippede papiret til. Eleverne tegnede to udkast
hver, og inden de begyndte, fortalte jeg dem, at de ikke kunne væve
meget små detaljer, og ikke for mange lodrette linier. Endvidere aftalte
vi, at de kunne væve blomster eller træer og sommerfugle samt en enkelt
sol.
Læreren tog en tur til CUM og kom hjem med fæhårsgarn i smukke farver,
gobelinpinde samt et antal lommekamme. Trenden, vi brugte, var en
seaming. Jeg opdagede, at det var godt med dobbelte trendtråde i
yderkanten, og enkelte elever fik senere et par strikke pinde i denne
for at holde formen fra at blive y-formet. Der forvævedes forneden og
foroven med lærredsvævning, og hjælperedskabet var en bastnål, der
senere veg pladsen for en ryanål. Af hensyn til slutresultatet blev
forvævningen holdt i samme farve hos alle elever.
Vi valgte hvid og ubleget uld som baggrundsfarve. Nogle havde ellers
drømt om blå himmel og grønt græs. Hvis vi havde lavet en stor fælles
skitse og skåret denne i ensartede småstykker og vævet disse, kunne vi
nok have vævet en have.
Efter forvævningen skulle de lære at billedvæve. Jeg valgte en metode efter Paulli Andersens bog: "Rammevæv og billedvæv", hvor de vævede over skiftevis seks og tolv tråde dvs. at de vævede over den fulde bredde, indtil de nåede deres motiv. Det kneb noget til at begynde med, men det varede ikke længe, før det sad fast. En enkelt elev vævede dog med lærredsvævning over delte partier.
Vi begyndte lige efter jul med at tegne og væve. Læreren fyldte år i slutningen af februar. Det blev snart tydeligt, at vi ikke alle kunne blive færdige til denne dato, da sygdom og vinterferie spillede ind. 14 af 22 elever kunne sætte deres små tæpper på en midlertidig baggrund, og de resterende arbejder vistes i form af skitser på et stykke pap. Derefter gik arbejdet over til at være mellemarbejde.
Klasselæreren fik mange små glæder. Hver gang et tæppe blev færdigt, fik hun det overbragt af den pågældende elev.
Alle blev placeret på et stykke lyst uldent stof og fastsyet i de korte trendfrynser. Øverst oppe lyser solen, den vanskelige sol, som jeg overtalte en elev til at væve uden at tænke på, at netop denne elev er meget langsom og uhyre grundig, samt en kende stædig. Han fik først sin sol færdig efter ferien. Han pakkede trådene meget tæt.
Det færdige tæppe står fuldt mål med de opstillede krav, farverne er harmoniske, vævningen er smukt udført, eleverne blev færdige på rimelig tid, og det gik ikke ud over andre planlagte arbejder. Det har været et meget glædeligt arbejdsforløb både for lærere og elever.