Hvordan blev de trælle.
Der var 4 slags trælle:
Hvis en træl fik et barn tilhørte det trællens herre og hvis barnet var et lille og spinkelt barn skete det tit at det blev slået ihjel. Et trælle barn havde tit ingen far,selvfølgelig havde det en far, men det var tit en fri mand der var far til barnet og han ville ikke kendes ved et trælle barn. Barnet blev så morens herres ejendom.
Trællene boede i små hytter lidt uden for byen.De sov på nogle flettede halmmåtter på gulvet. De boede omkring 810 personer i en hytte, hver hytte var omkring 10 kvadratmeter. Nogle gange boede de under samme tag som deres herre, det skete dog ikke så tit med mænd for så kunne det ske, at han myrdede sin herre.
En træl havde ingen rettigheder han/hun kunne sælges når som helst til hvem som helst,den der sidst fik at vide at trællen skulle sælges var trællen selv. Loven nævnede kun trællen for at fastslå at den ikke var et rigtigt menneske, og digteren nævnde kun trællen med foragt. Man regnede også kun trællen for et dyr uden sjæl. En træl havde ikke ret til at gifte sig eller eje noget, hvis en træl havde våben blev han straffet hårdt og som nævnt før eventuelle børn var herrens ejendom. Trællen var en af vikingernes vigtigste handelsvarer, mange af trællene var taget på togter og de fleste blev solgt inden vikingerne kom hjem igen. Vikingerne havde dog altid trælle med hjem for selv om efterspørgslen på trælle var stor i udlandet, var den mindst lige så stor i Danmark.
En træl havde ikke store chancer for at overleve hvis den flygtede og endnu færre chancer for at forblive fri bla. fordi en træl altid havde kort hår og som regel var det også mørkt da de fleste trælle kom fra udlandet desuden havde de også kofte i ufarvet uld.
Når en træl blev syg skulle den arbejde alligevel og hvis den ikke kunne, blev den slået ihjel for at spare på mad og udgifter.
Når en træl døde blev han lagt i et hul i jorden, når en fri mand døde blev han lagt i en kiste i jorden, en araber ved navn Ibn fadlan kom i år 921 til Danmark så han en høvdinge begravelse og han beskriver den ca. sådan: høvdingen først lagt i en lille grav i jorden, imens blev alle han trælle spurgt om hvem der ville følge sin herre til Valhal (det var der vikingernes guder boede)Det var mest kvinderne der valgte det.Når så en træl havde sagt ja til at følge sin herre til Valhal satte en trællekone, der blev kaldt dødsenglen to trællepiger til at passe og pleje hende og vaske hendes fødder med deres hænder. Når så dagen hvor begravelsen skulle stå, blev den døde høvding lagt i et skib der var trukket op på land bagefter blev to af hans heste slået ihjel og smidt i båden og bagefter blev trællen slået ihjel og smidt derned. Så blev det hele brændt af.Hvis det var en meget rig høvding havde han mere end en træl med i graven.Det var ikke for at straffe trællen at den skulle med i graven, men for at vise guderne at han var en rig mand og at han kunne forsørge sig selv.Det var også derfor han havde dyr med.
Der var ikke mange mennesker der gav deres trælle fri. Få mennesker gav deres trælle løn så de kunne købe sig fri.Der var også få der var så heldige som Toke smed han rejste en runesten for sin forhenværende herre Torgisl Gudmunds søn, der gav ham fri.
Da kristendommen kom til Danmark, blev trællenes tilværelse forandret meget, for kirken hævdede at trællene havde en sjæl. Derfor var der også mange der gav deres trælle fri eller begyndte at give dem løn. For når trællene havde en sjæl måtte de vel også være en "slags" mennesker, men der var stadig en del trælle længe efter, for der var flere der blev hved med at tro på de gamle guder længe efter.
Karen, 5b, Balleskolen