Sæt farver på historienaf Harry Kahl
Harry Kahl, Vikingeskibshallen i Roskilde, fortæller om fremstillingen af Roar-tapetet. En elev-pendant til Bayeuxtapetet!
Situationer, landskaber, personer, huse, skibe, heste, våben, smykker og meget mere skulle komponeres sammen og tegnes eller limes på tapetet, for at illustrere det, man ville fortælle. Men det var ikke sådan bare lige - fandt fire sjetteklasser fra Roskilde ud af, da de meldte sig til et større fællesprojekt på Vikinge-skibshallen i Roskilde. Der skulle de være med til at fremslille "Roar-tapetet". Et tapet som skulle fortælle et tænkt angreb på Roskilde i slutningen af vikingetiden, hvor spærringen med Skuldelevskibene skulle spille en central rolle. Skuldelevskibene er de fem skibe, som er opsat i museet. Der var flere grunde til at lade nogle klasser få muligheden til at fortælle en historie gennem et tapet omhandlende Skuldelevspærringen. Klasserne skulle på en anderledes måde forsøge at finde ud af fundomstændighederne omkring Vikingeskibshallens skibe. De besøgende har ofte svært ved at forstå, hvorfor og hvordan spærringen er lavet. Endvidere skulle elevernes "Roar-tapet" indgå i museets kommende særudstilling "Sæt farver på vikingetiden". Til den udstilling havde museet fået udarbejdet opskrifter på den maling, som vikingerne kunne have brugt. Endvidere åbnede et sådant projekt også muligheder for at inddrage nogle spændende historiske fund og begivenheder. Dertil kom, at der kunne gøres brug af eksisterende gode pædagogiske materialer.
Idé og baggrundIdeen til "Roar-tapetet" blev hentet fra det kendte Bayeuxtapet. Et ca. 70 m langt og ca. 50 cm bredt broderet vægtæppe. der er lavet i 1070'erne efter slaget ved Hastings i Sydengland i 1066. I dag kan det ses i byen Bayeux i Normandiet.Romanen "Dværgen fra Normandiet" af Lars-Henrik Olsen blev læst i forbindelse med projektet. Denne fortrinlige roman, som indeholder historiske oplysninger, kommer på en elegant måde ind på brugen af historiske kilder og ikke mindst har den eminente, menneskevarme beskrivelser af gruppearbejdets svære kunst. Især det sidste - kunne det virkelig mærkes - havde smittet af på klassernes arbejdsform. Mogens Ruds bog om Bayeuxtapetet blev også brugt flittigt, samt meget andet litteratur. Det lange krigsskib (vrag 2-4) i Vikingeskibshallen, som er bygget ved Dublin i Irland omkring 1060, fik speciel opmærksomhed, fordi der tidsmæssigt kunne være en sammenhæng mellem slaget ved Hasting i 1066 og de vikinger, som på et tidspunkt er sejlet fra Irland til Roskilde i det lange krigsskib.
MuseumsbesøgPå en introduktionsdag i Vikingeskibshallen blev hver klasse sporet ind på arbejdet med oplæg, vejledning, film m.m., mens selve arbejdet med fremstilling af tapetet foregik hjemme på skolen.Museet havde lavet et oplæg, som beskrev et tænkt angreb på Roskilde. Ud fra dette oplæg var der på forhånd lavet fire scener, her fra skulle klassen vælge én scene. Årsagen til denne fremgangsmåde var at sikre tapetet en fortløbende historie.
Uddrag af oplægget på museetFjenden kommer
Hele sommeren var der gået rygter om, at Torbjørn ville angribe
Roskilde. Året er 1080, og vi er i begyndelsen af august måned.
Torbjørns flåde på 15 langskibe nåede sent i aftes ubemærket frem til
Hald på Sjællands nordkyst nær indsejlingen til Isefjord og Roskilde
Fjord. De havde været heldige med en god østenvind hele dagen.
Ved 7-tiden ses Torbjørns flåde også tydeligt fra Runde Bakke.
Ved Skuldelev Strand er fjorden smal og vanskelig at passere med en stor flåde. Dertil er der syd for øen Kølholm tre sejlrender. To af dem er altid spærret. Den tredje sejlrende er normalt åben for sejlads; men er vanskelig at sejle igennem for fremmede, fordi den har mange snoninger ............ Hvad mon der sker med Thorbjørns flåde?
Scenerne var: 1) Rygtet om, at fjenden var på vej, når til den
sæsonbenyttede handelsplads ved Skuldevig ved Lynæs. 2) Isøre og
ildtelegrafen. 3) Kulhuse og Runde Bakke. 4) Skibsspærringen ved
Skuldelev.
VikingemalingDer lugtede af øl og kærnemælk rundt om i klasselokalerne, når der blev arbejdet på tapetet. I et klasselokale var der dog en anden form for støj og lugt, for her broderede de deres scene, som det er gjort på det rigtige Bayeuxtapet - en langsommelig, men imponerende beslutning. Oplægget var ellers, at tapetet skulle males med farver lavet på forskellige vikingeopskrifter.Der blev indkøbt farver, nemlig de fem klassiske grundpigmenter oxidsort, oxidrød, oxidgul, kromoxidgrøn og ultramarinblå. Malingens bindemidler blev også købt, da kogning af lim på knogler eller skind, fremstilling af kænemælk og øl er relativt besværligt at gøre selv. Klasserne valgte tilfældigvis forskellige opskrifter på limfarver: Limfarve af celluloselim, hvor bindemidlet var celluloselim (tapetklister). Limfarve af øl, her var bindemidlet ganske almindelig lagerøl. ´Limfarve af kasein´, hvor bindemidlet var kærnemælk blandet med en smule hjortetaksalt. Klassen, der broderede, brugte kun de garnfarver, som er på det rigtige Bayeuxtapet.
AftalerDet eneste, som blev bestemt på forhånd, var målet på bredden af tapetet og målene på tredelingen af bredden, svarende til det oprindelige Bayeuxtapet. Endvidere måtte de klasser, som malede, kun bruge det udleverede papir. Herved ville Roartapetet få et helhedspræg, når bidragene blev sat sammen.På introduktionsdagen på museet lærte man at blande vikingemaling og øve sig i at male med den. Klassen som ville brodere, lærte de forskellige sting, som er brugt på Bayeuxtapetet. På museet blev der også snakket, diskuteret, Iæst og spurgt fagfolk. Alle klasser forlod museet med fyldige notater og kunne tage tilbage til skolen for at aftale elevernes ansvarsområder, så der kunne komme et produkt ud af arbejdet. Aftalerne, som blev indgået rundt omkring i de enkelte klasser, blev selvfølgelig meget forskellige. Det ses tydeligt på de enkelte klassers bidrag. I forbindelse med ferniseringen på museet var der også lavet en forhåndsaftale om, at klassernes elever skulle fremlægge deres bidrag til tapetet mundtligt for hinanden. Mange elever måtte virkelig overvinde sig selv, fordi tilhørerskaren var på omkring 150 personer. Mange forældre havde taget fri fra arbejde for at overvære den store begivenhed !
Fra viden til tegning
Eleverne fandt ud af, at de var nødt til at lave en del reseach, for at kunne tegne det, de havde tænkt sig. Hvordan ser et vikingehus egentlig ud? I starten mente flere elever, at vikingerne havde huse, som lignede lerhusene i en afrikansk landsby: men de blev klogere. Eller en viking? Er han rødhåret eller blond, havde han skæg, hvilken frisure havde han, hvordan gik han klædt, hvordan så en viking egentlig ud? Her var virkelig noget at diskutere og undersøge. Hvor kom stenene fra i de sænkede skibe? I starten gik bølgerne højt i arbejdsgruppcn, kunne man finde sten nok på en, to eller flere marker? Hvor store var markerne i vikingetiden? Men pludselig siger et LYST hoved: "Jeg tror de har trukket skibene ind på lavt vand, og fyldt sten i skibene fra fjorbunden". Problemer var der nok af. - Der blev slået op i bøger, diskuteret, taget notater og spurgt. Historieundervisningen rundt om i klasserne og på museet blev utrolig intens og levende. Alle følte sig ansvarlige for, at deres del af tapetet blev så historisk korrekt som muligt. Det var de færreste, som tænkte på, om de nu var gode eller dårlige til at tegne eller brodere.
FællesprojekterAlle byer har deres historier, som kan fortælles i en eller anden form for billedligt sprog. Museumsfolk, lokale kunstnere, formningslærere osv. findes rundt omkring som resursepersoner.Et fællesprojekt omkring et historisk emne kan fint tilgodese elevernes forskellige interesser og kan inddrage flere af skolens fag. Endvidere kan denne form for undervisning skabe større sammenhæng og helhed i undervisningen. I bedste fald kan eleverne opleve arbejdet i skolen som meningsfyldt. Når man laver et synligt fællesprojekt, skal det bruges til noget. I vort tilfælde var det vigtig for eleverne, at de vidste, at "Roar-tapetet" skulle bruges i museets særudstilling "Sæt farver på vikingetiden". - Deres tapet er blevet beundrct af mere end 100.000 besøgende!
I planlægningen af et fællesprojekt er det væsentligt at se på, om undervisningsmaterialer giver muligheder for at forene det praktiske, det boglige og det musisk kreative. Det er vigtigt at kunne inddrage fortællinger, historiske børnebøger; museer og praktisk arbejde for at øge elevernes oplevelse og styrke deres indlevelse og fantasi. Ideen er hermed givet videre. Harry Kahl 
|