CITAT FRA LARS-HENRIK OLSEN:
"DVÆRGEN FRA NORMANDIET", side 135.
Mallings 1988
"Jeg skal med!" sagde han. "Jeg skal
med, ja jeg skal. Det har jeg besluttet. Ja, ja. Og det er mig der
bestemmer"
Turold havde lavet en tegning, hvor han selv holdt de to sendebuds
heste, da de mødtes med grev Guy. " Det kan du da ikke mene,"
udbrød Gyda. "Det vil da se alt for dumt ud." "Nej",
svarede Turold. "Sy mig så ind i det billede. Nå!" "Jamen
skal du være så skaldet?" spurgte Emma. "Ja dengang var jeg
klippet sådan som de andre normanner. Og man må ikke lave om på
historien, ved du vel. Nej. Nej," svarede Turold. Ligulf kunne ikke
styre sin nysgerrighed og humpede hen til sypigerne. Han smilede også,
da han så den lille dværg stå med hestene. "I kan jo bare lave ham
lidt større end han er. Så ser det måske ikke så tosset ud," sagde
han og humpede smågrinende hen til sin plads. "Må jeg brodere
dig?" spurgte Fifa. "Ja men lav mig nu så pæn, du kan,"
svarede Turold. "Jeg skal jo hænge der til evig tid,
forhåbentlig" Da Emma havde broderet grev Guy, der med en gammel
stridsøkse modtager de to sendebud, broderede Fifa billedet af Turold.
Og for at han ikke skulle se for lille ud, anbragte hun ham lidt oppe
over jorden. "Så ser man ikke så tydeligt, at han er så
lille," hviskede Fifa til de andre........." Turold var
tilfreds med billedet af ham, som det var. Han fik munken til at skrive
sit navn oven over tegningen, så pigerne kunne sy efter det."
|