"Mind mapping"

en funktionel notatteknik i samarbejdet.

Mindmapping er et redskab til at arbejde med fælles idéudvikling i planlægning af undervisningsforløb. Metoden er anvendelig hvor der er brug for at kunne synliggøre de fremkomne ideer og på samme tid relatere dem til den aktuelle undervisning.

Metoden er her anvendt i følgende sammenhænge:

I lærersamarbejdet når der skal drøftes alsidighed og sammenhæng i et undervisningsforløbs indhold og arbejdsmetoder, samt når der skal findes frem til en fælles målsætning for det pågældende forløb, hvad enten det er en enkeltfaglig- eller en tværfaglig undervisning der er tale om.
Som planlægningsmodel når lærere skal udvælge og vurdere om et konkret tema er velegnet i forhold til den aktuelle elevgruppes behov og forudsætninger.
I lærer-elev- samarbejdet hvor eleverne er med til at indkredse de dele af temaet der især optager dem.
Som et synligt billede af de områder der løbende og afsluttende skal evalueres i forhold til.

Den her opstillede rækkefølge er ikke udtryk for en plænlægningsprogresssion, da det naturligt vil være lærer-elev udgangspunktet der er det centrale udgangspunkt. Ofte vil undervisningen være en dynamisk proces som giver sig udslag i en cirkelbevægelse i overvejelserne om undervisningens form og indhold. Det sker når samtalen i klassen giver anledning til at lærerteamet overvejer nye muligheder, som igen giver anledning til nye mål. Eller ideer i lærerteamet der giver inspiration til nye drøftelser i klassen, nye aftaler, nye tiltag osv. osv.

Målsætning.

Lærerne tager udgangspunkt i de formelle krav der stilles til undervisningen. Det kan være kravene i folkeskoleloven, i de centrale kundskabs- og færdigheds- områder, kommunale eller lokale beslutninger samt de mål lærerne selv tillægger betydning i relation til undervisningen.

Når udgangspunktet er målsætning, er det hensigtsmæssigt at skelne mellem:

dannelsesmål som relaterer direkte til folkeskolens overordnede målsætning,
faglige mål som relaterer til indholdet i de centrale kundskabs- og færdigheds- områder,
og projekt mål som relaterer til den forståelse eleven tilegner sig via arbejdet med et bestemt projekt eller tema. Denne forståelse kan ikke nødvendigvis hæftes op på bestemte fags indholds- eller færdigheds- områder.

Planlægning i lærerteamet.

I den mængde af mulige og vedkommende temaer der er fremkommet, enten i samarbejde med elever og forældre, eller i samarbejdet indenfor lærergruppen, må der foretages en forhåndsvurdering af temaets muligheder for at indgå som et kvalificeret undervisningsforløb - hvad enten det drejer sig om et tværfagligt eller et enkeltfaglige forløb.
Formålet er her, at lærerne dels har vurderet temaet i forhold til de krav der alt i alt stilles til undervisningen, dels at de er "Klædt på" til at gå ind som, en fagligt udfordrende, med og mod -spiller i debatten med eleverne.

Lærer-elev-samarbejdet

hvor eleverne har indflydelse på undervisningens indhold og arbejdsmetoder.
Når undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes behov og forudsætninger, er det nødvendigt, at læreren giver sig den fornødne tid til at indgå i en grundig drøftelse med eleverne for at finde ud af, hvad de i forvejen ved om det foreliggende tema, men det er lige så vigtigt at finde ud af, hvad de ikke ved og, hvilke aspekter af temaet eleverne især er optaget af - og har spørgsmål til, for at de kan danne udgangspunkt for lærernes videre planlægning og dermed for undervisningsforløbet.
I princippet ligner denne mindmap den fra lærersamarbejdet. Den væsentlige forskel ligger i, at læreren allerede har været proceduren igennem, og nu er det elevernes tur. Den forberedelse læreren har tilegnet sig, bruges nu, hvor eleverne skal udfordres i deres egen idèudvikling. Læreren har brug for sin store viden for at være i stand til at de spørgsmål som hjælper eleverne videre i deres egne processer.
Igennem denne aktivitet får eleverne indflydelse på temaets indhold, de får indsigt i og ideer til, hvad der kan arbejdes med - og hvordan der kan arbejdes. Derved får de også mulighed for at opnå det ejerskab som er centralt i forhold til deres mulighed for at være medtænkende i relation deres eget arbejde og til undervisningen som helhed.
Lærernes indtryk af, hvad eleverne ved om temaet giver en god hjælp til også at identificere hvilke fælles drøftelser, oplevelser eller vidensformidling der er nødvendige og vedkommende i forhold til undervisningsforløbet.

Evaluering

De mindmaps der efterhånden er blevet udarbejdet i hhv. lærersamarbejdet og i lærer/elev- samarbejdet er fremkommet i samarbejdet og må derfor være et udtryk for det der er skabt enighed om, er hele tiden synlige og derfor et godt materiale at evaluere i forhold til.
Det er muligt at gå ind i den mindmap der viser målsætningen og vurdere om målene er nået. Drøfte om målsætningen har givet anledning til nye overvejelser i lærerteamet f.eks. i forhold til elevernes faglige, personlige og sociale udvikling. Men det vil også vise sig om målsætningen giver anledning til lærernes interne arbejde og samarbejde.
På samme måde er oversigten over undervisningen synlig for eleverne og det er enkelt undervejs i forløbet at tage stilling til om de visioner, problemfelter og spørgsmål der blev formuleret som indgang til temaet er blevet belyst. Endelig kan en mindmap bruges til at relatere de enkelte elevers arbejde til temaet som helhed. Det kan ske i den dialog der løbende finder sted i den periode eleverne arbejder mod de mål de har opstillet for deres arbejde, og det kan ske som en fælles aktivitet i hele klassen.
Den endelige afsluttende evaluering i klassen kan også spejle sig i den eller de mind maps der er fremstillet i fællesskab i klassen.

Mind-Mapping. En kort introduktion.