Mind mapping

En kort introduktion.

Når Mind-mapping her anbefales som en arbejdsmåde til ideudvikling sammen med elever, hænger det sammen med den mulighed denne proces giver eleverne for at få indflydelse på - og medejerskab- af det der foregår i undervisningen. Det skal dog fremhæves, at både indflydelsen og ejerskabet er afhængig af, om eleverne har forudsætningerne for at tage det på sig.
Når det forventes, at eleverne skal være i stand til at stille reelle forundringsspørgsmål til - og associere på - temaet, er det en nødvendig forudsætning, at de har en grundig viden at arbejde ud fra. Altså at lærerne har gjort sig klart, både hvilken viden eleverne allerede er i besiddelse af, og hvilke vidensaspekter der på forhånd skal formidles til eleverne og, hvordan den skal formidles for at mobilisere deres nysgerrighed og dermed give eleverne et ejerskab i forhold til det kommende arbejde.

Hvis Temaet f.eks. er "Thorvaldsens Museum" ville der være stor forskel på de enkelte elevers viden og dermed også deres forudsætninger for at kunne deltage i idèudviklingen. Det vil derfor være nødvendigt at introducere temaet på forhånd. Når eleverne skal have mulighed for at forholde sig til undervisningens muligheder, er det en forudsætning, at de ved noget om Thorvaldsen, hans samtid, hans kunst, de miljøer han færdedes i osv. En vidensformidling her ville oplagt rumme både fortælling om Thorvaldsens liv og levned, museumsbesøg hvor eleverne kan få et indtryk af hans - eller hans samtids kunst, gæstelærerforedrag, egne eksperimenter med skulpturelle arbejder i forskelligt materiale, film om Rom, om marmorbrud, marmorarbejde, læsning af skønlitteratur og faglitteratur, matematiske overvejelser af materialer, kompositioner osv. Kunsten for læreren er, at formidle viden på så mange forskellige måder, at alle eleverne har mulighed for at blive optaget indenfor det område han/hun har sine kompetencer. Læreren skal skabe den scene eleverne senere skal agere på- sagt med andre ord : læreren skal sikre sig at bredden i elevernes kompetencer tilgodeses i introduktionen, således at de har mulighed for at tage temaet til sig med en fornemmelse af, at her er noget jeg gerne vil arbejde videre med. Der skal skabes mulighed for at børn og voksne forundres sammen, men uden at læreren kommer med alle svarene Der skal være noget for børnene at gå videre med. Efter så uddybende en introduktion vil eleverne være i stand til at komme med ideer til både fælles og individuelle arbejdsforløb.

I nedenstående eksempel er der arbejdet ud fra temaet "Cirkus", som er et tema de fleste børn har en god forhåndsviden om både fra fjernsynet og fra egne oplevelser.

Det centrale tema identificeres og sættes i en cirkel som herefter er centrum for debatten

herefter foretages en fælles ideudvikling på temaet, hvor samarbejdsparterne finder frem til hvilke hovedemner de umiddelbart kan se i temaet. Disse tegnes herefter som "Overarme" på centrum i samme spontane rækkefølge som de opstår. Det vil allerede nu være muligt at danne sig et overblik over, hvilke ideer der er, og om de eventuelt overlapper hinanden. Der vil ofte være over- og under-begreber imellem hinanden..

nu udforskes mulighederne i overarmenes emneområder. De udgør mindmappens "underarmene"- Løverne bliver nu til underarm på Dyr....

endelig laves der associationskæder på underarmene. De tegnes her som figurens fingre.......

Undervejs i hele processen bliver alle ideerne synliggjorte. og det er derfor muligt at drøfte, hvilken sammenhæng de enkelte ideer skal indgå i.

"Mind-Mapping" en funktionel notatteknik i samarbejdet.