Tegnede, farvede og trykte billeder af fugle, lavet i et tværfagligt samarbejde mellem dansk og billedkunst i 4.a på Munkegårdsskolen, Gentofte Kommune. Lærer Karen-Lise Valeur.
Hvorfor fugle: De er en vigtig del af vores virkelighed, af både vores miljø og oplevelsesverden. Vi ser og hører dem omkring os. Vi oplever og forstår os selv i fuglene. Vi opfatter dem som varsler og budbringere. Vi tager bestik af dem. Fuglene giver vort sprog et stort vitamintilskud ("Fuglen er fløjet" osv.).
Fuglene har en stor plads i vores bevidsthed og vores underbevidsthed, og indgår i vores eventyr, i vor tro, værdiforestillinger og mytologi.
Det er givende at se og lytte til fugle. At fastholde, bearbejde og videreudvikle sine oplevelser af dem.
Vi arbejder med fugle imod faglige mål som:
Tegningen er god til at fastholde iagttagelserne, både i skitseform og i mere detaljeret form. Lyset og nuancerne i fjerdragten kan også tydeliggøres i tegning, men måske endnu bedre ved maling med farvekridt.
Linoleumstrykket giver mulighed for at arbejde med flader( hvilke teknikker skal bruges for at få fuglen til at stå klart frem i forgrund og baggrund, hvordan klarer man overlapninger.)
Udstillingen på 5 store opslagstavler hænger i klassen på endevæggen. Er til stor glæde for eleverne i hverdagen, men også for forældrene, der en aften besøger skolen for at høre og se på fremlæggelsen af fugleemnet og et emne om Grønland.
Udstillingen er registreret på video og redigeret sammen med optagelser af elevernes fremlæggelser af nogle af danskaktiviteterne.
Underlægningsmusik: Jonathan Livingstone Seagull (filmmusik af Niel Diamond) og Fuglesang/ Lasse Kreutzfeld/Høst1980
Faglig/pædagogisk inspiration hentet i bl.a.:
Flyv! - om emnet fugle. Til Dansk og Formning/billedkundskab. 5.-7. klasse.
Thorkild Borup Jensen og Karen-Lise Valeur. Gyldendal 1990